Hej jeg er en pige på snart 16 år som lige er blevet droppet af sin kæreste endnu engang. Det hele startede med at vi var venner, faktisk rigtig gode venner og brugte rigtig meget tid sammen. Så sidst i marts måned 2009, spurgte han som om vi ikke skulle komme sammen. Jeg havde aldrig tænkt på ham på den måde, men sagde så ja og gav det et forsøg. Og jeg fortrød det aldrig.. Tiden vi tilbragte sammen var fantastisk og jeg var simpelthen så glad for ham, ligesom jeg troede han var for mig. Men efter næsten 10 måneder sammen, slog han op med mig. Jeg var rigtig ked af det og følte at hele min verden faldt sammen. efter en lille uge begyndte vi så at skrive lidt sammen på mobil igen, og han begyndte hele tiden at skrive til mig og spurgte mig om jeg skulle til den og den fest. hele tiden var han over mig med alle hans sms'er og han skrev tit og spurgte mig om jeg kunne være sammen og sådan. Så i maj 2010, om aftenen , sendte Han en besked til mig, hvori der stod at han overvejede meget kraftigt om han skulle komme sammen med mig igen. Jeg blev helt vildt glad og vi skrev sammen, resten af aftenen og blev enige om at vi skulle prøve igren. Derefter gik det virkelig op for mig hvor meget han egentlig betød for mig. og vi var sammen og hyggede os rigtig godt sammen i hinandens selskab og planlagde at vi skulle en masse ting. Men så lige pludselig her for halvanden uge siden, fik jeg lige pludselig, imens jeg var på arbejde, en besked fra ham hvori der stod at han var mega træt af mig og at han faktisk overhovedet ikke gad mig mere, og at han ikke kunne lide min personlighed, ingen følelser for mig havde osv. Jeg blev rigtig ked af det og brød fuldstændig sammen. Tænkte på at han havde virket helt normalt da vi en uge tidligere havde været i aalborg sammen, og dagen før havde vi været i biografen sammen, og så sent som en halv time før han skrev alt det der til mig, havde jeg snakket i telefon med ham og snakket om at vi skulle til oslo her til sommer. Og det sagde han at han gerne ville og han lød glad. Jeg blev simpelthen så ked af det og er det stadig. Jeg kan ikke få ham ud af hovedet og denne gang ved jeg bare at jeg virkelig elsker ham og at jeg vil gøre alt for at holde på ham og få ham tilbage til mig. Jeg tror ikke på ham når han siger at han pludselig intet føler for mig, da han ellers hele tiden har været så sød mod mig.. Hvad kan jeg gøre har virkelig brug for hjælp, da jeg ikke ved hvor meget længere jeg kan holde det her ud. Men jeg vil ikke give op jeg vil vise hvor meget jeg elsker ham og holder af ham og hvor meget jeg egentlig er villig til at gøre for at få det her til at lykkedes... Hlælp!