emo og cutter
emo og cutter
heejsa cyberhus.... jeg har lige et par problemer jeg håber i vil hjælpe mig med... hvis i kan... okay altså det hele starter da jeg er 7 år gammel, og jeg begynder at være sur og aggresiv, og får tempramans problemer, og så en gang da jeg var otte pisser min bedste veninde mig virkeligt af, og jeg går helt amok og smadre hende totalt. det skal lige siges jeg er mega stærk og såen bor på en gård og er vant til tæsk i skolen, men så da jeg egentligt opdager hva det er jeg har gang i, begynder jeg at græde og skrige for jeg kunne slet ikke forstå hvad jeg lavede, og blev mega bange for mig selv... da jeg så starter i 3.klasse tager jeg mega meget på, mine forældre bliver skilt, en af mine veninder dør og jeg bliver mobbet og tævet hver eneste fuckin' dag. er der en dag hvor jeg syre totalt af på en lære jeg stadig hader den dag i dag. og stikker ham en lusing og ingen i klassen længere vil være sammen med mig, fordi jeg var mega voldig og mange af dem var bange for mig på en måde. da min veninde så dør og jeg for atvide at mine forældre skal skilles, begyndte jeg at cutte.. da jeg så er 9, bliver alting bare værre, jeg bliver federe og federe, mobbet mere og mere. så får vi en ny dreng i klassen som så bliver min bedste ven for han tog mig som jeg er og beskyttede mig. og min hade lære rejser væk i et år hvilket er rigtigt godt. bliver jeg gladere og gladere på en måde men ikke helt inde fra kun uden på og et lille stykke ind. men min ven skifter så skole og alt er tilbage ved det gamle skal lige siges at jeg altid har lignet en der var to-tre år ældre end jeg virkelig er... nå men 10 år og bliver stadigt tævet og mobbet er stadig rigtigt fed, og har det dårligt med mig selv, min mor og far hader hinanden og kan ikke være i rum sammen, en af mine veninder der hedder stephanie får blod kræft, og jeg cutter stadigt, for jeg så en twin (en bedste veninde der er mere end en ven)... men bliver mere og mere aggresiv og vred, og begynder at være direkte bange for mig selv. blev nogengange så vred at jeg bare stod og rystede, græd og kunne ikke få luft. og så kunne jeg ikke længere styre mig selv. jeg har flækket mine knoger flere gange og lavet huller i væggende fordi jeg var vred... 11 år og fuld fart fremad, får en kæreste, og var sammen næsten et år. på det år ændrede alt sig. jeg opgav ligesom mig selv hvis man kan sige såen'... men han slog op og tog længere tid at komme over end vi var sammen, tog på igen og begyndte at cutte igen. ved ikke hvorfor men begynder at hakke på mig selv hele tiden og hade mig selv mere end jeg gjorde i forvejen. og er psykisk helt nede... begynder at se ting der ikke er der. og få det dårligt hver gang der var bare lidt mange mennesker... 12 år. bliver mobbet mere end nogensinder før fordi jeg blev "emo"... 13 stadig cutter får en dejlig kæreste som jeg elsker overalt på jorden! har så mange ar og så mange sår... at det er til at få det dårligt over. er stadig aggresiv og voldig og bange for hvad jeg kan finde på. spiseforstyrelse. og psykisk nede. hader mig selv... har forsøgt selvmord............. og ved ikke hvad jeg skal gøre... har ikke fortalt de slemmeste ting for det kan jeg ikke selvom det er anonymt.. men her er en af tingene....... en seksten årig dreng har voldtaget mig optil flere gange.... hjælp
Hej
Sikke en masse svære ting du har været igennem - og som stadigvæk er svære. Det har bestemt ikke været let at være dig på så mange måder, med de oplevelser du har haft, så jeg synes ikke det er spor mærkeligt at du er bange og forvirret.
Det lyder som om du har en masse kæmpestore sammenblandede følelser af vrede og smerte indeni, som det er svært at hitte rede i. Du har mistet nogle personer som har været vigtige for dig, din familie er blevet splittet, du har været mobbet, du er ikke blevet forstået i skolen eller af din lærer, voldtægt...... og der har været så meget...! Når alle den slags smertefulde oplevelser sætter sig i kroppen og man ikke får hjælp til at komme igennem det, så hober det sig altså op og kan give nogle voldsomme udbrud, lidt ligesom en vulkan - fordi smerten er for stor til at kroppen kan holde den indeni sig. Derfor oplever du at du bliver voldelig og kommer til at gøre ting som er ude af kontrol og som du så selvfølgelig bliver bange for.
At du cutter, ved du sikkert, er jo også en måde du forsøger at få afløb fra smerten på (selvom det ikke holder så længe) -ligesom spiseforstyrrelsen også er et tegn på at det hele bare er alt for svært til at du kan holde balancen, med de ting du kæmper med.
Jeg kender jo ikke til om der er voksne i din omgangskreds som du stoler på og som du kan betro dig til ?? Det kan vi hjælpe dig videre med at finde ud af, hvis du kommer ind i chatrådgivningen her på Cyberhus, så vi kan høre lidt mere om forholdene omkring dig !
I hvert fald så synes jeg du skal henvende dig til LMS ( www.spiseforstyrrelser.dk ) hvor de er vant til at hjælpe mennesker med forskellig slags selvskadende adfærd. Hjælpen kan fås på mange måder - og man kan starte helt anonymt ligesom hèr, hvis det er dèt man har det bedst med. Så ræk ENDELIG hånden ud til dem, - så du kan få den støtte som du har haft brug for så længe..... Det er på tide! - og det ønsker jeg for dig...
Kærlig hilsen Denise