Bryster

brevkassespørgsmål

Bryster

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Hej Jeg er en dreng på 13 meget snart 14. Jeg er lige kommet rigtigt godt i gang med min pupertet og alt er begyndt og vokse. Jeg her altid været lidt over vægtigt men ikke sådan til det ligner jeg er fed og har okay med muskler. Men har altid haft lidt mandebryster men så fandt jeg ud af for et par dage siden at det buler meget ud omkring mine nipels eller ikke meget men sådan til det kan ses. Og men har aldrig kunne se det før for et Par dage siden. Og er rigtigt bange for jeg får mandebryster for det vil virkelig ødelægge min selvtillid. Skal lige siges jeg begynde og lave mange armbøjninger og træne min overkrop da jeg rigtig startede i puperteten.....

Svar: 

Hej, 

Det er godt du skriver ind. For man skal ikke gå som 13-14 årig og være bange for at få mandebryster. 

For det første, så oplever rigtig mange drenge i puberteten at deres 'bryster' bliver ømme og vokser lidt. Det går væk efter en periode og er en helt almindelig del af drengenes pubertets udvikling. Så umiddelbart lyder det normalt.

Men mænd kan også få bryster af andre årsager. Blandt andet er der nogle enzymer i fedtvævet, som gør at det mandlige hormon, testosteron, omdannes til det kvindelige hormon, østrogen. Derfor har overvægtige mænd mere kvindeligt hormon i kroppen og derfor større tendens til brystudvikling. Det er dog yderst usandsynligt i dit tilfælde, da dette ofte først ses senere i livet.

Til sidst kan mænd få bryster hvis de tager noget bestemt medicin. Det er blandt andet noget vanddrivende medicin.

De mandebryster, som bliver i længere tid pga. fedtets hormon ændring eller medicin, udvikler sig ikke over få dage. Derfor taler det i dit tilfælde for at det er puberteten, som skaber brysterne. Så jeg vil anbefale dig at se det an og afvente. Det skal nok gå i sig selv igen.

Venlige hilsner fra

Line 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program