FAKE pofil på FACEBOOK!!!!

brevkassespørgsmål

FAKE pofil på FACEBOOK!!!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Hej Jonas! Der er lavet en fake profil af mig på facebook hvor der bliver skrevet ting fra den som ikke passer.. Alle billederne der ligge på den falske er billeder af mig. Det er ikke så rart fordi der bliver skrevet ting som ikke passer. Hvad skal jeg gøre? Har prøvet at anmelde den men den er stadig ikke slettet.. Håber du kan Hjælpe mig.... PS. det er sagt til mine forældre men de kan ikke gøre noget ved det. Det er jo derfor jeg skriver til dig hehe!! Kærlig Hilsen Linnéa..

Svar: 

Hej Linnéa

Tak for dit spørgsmål.
Super irriterende for dig, at nogen har lavet en fake profil på Facebook. 

Du skriver at du har prøvet at anmelde profilen uden held. Da jeg ikke ved om du har anmeldt den rigtigt får du lige en vejledning:
Du skal anmelde den falske profil. Det gør du som beskrevet her (se billede herunder)

Herefter går Facebook i gang med at undersøge sagen, og der vil sikkert gå lidt tid inden de kan ændre eller lukke profilen. De skal nok bruge en række oplysninger for at bevise at du har ret til at få profilen lukket. Jeg vil anbefale at du får en voksen til at hjælpe dig med oplysningerne. Det er vigtigt at de bliver så præcise som muligt.

Hvis du har en fornemmelse af hvem der har lavet den falske profil bør du også forsøge at løse problemet ved at snakke med dem. Ellers kan vedkommende jo bare lave en ny falsk profil, når Facebook har lukket den første. Måske kan din lærer hjælpe dig? Eller dine forældre?

Jeg håber det lykkes dig at få lukket den falske profil.

Med venlig hilsen 

Jonas

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program