Inden du selv stiller et spørgsmål
Sår i munden
Sår i munden
Hej! Jeg har lige fået mine visdomstænder er jeg ret sikker på (Min mor siger at det er mine visdomstænde), og jeg kan ikke lukke min mund hurtigt sammen, uden at jeg bider mig selv i kinderne med de inderste kindtænder og det gør ret ondt. Det er ret irreterende når jeg spiser. Hvad kunne man gøre for at undgå det??? Kh Bie
Hej Bie
Tak for dit spørgsmål. Når du skriver du er 13 år, så tænker jeg, at det er dine 12-årstænder, du er ved at få. De kommer allerbagest inde i munden.
Der kan godt komme noget irriration i tandkødet og i kinden lige ved siden af, mens tænderne kommer op. Det gør kinden lidt mere stiv end den plejer at være. Og deuden skal du vænne dig til, at der nu er flere tænder, der kan komme til at bide i kinden. Derfor bider du dig i kinden. Hver gang du bider i den, opdager du, at kinden kan komme i vejen.
På den måde lærer du efterhånden at holde kinden væk fra tænderne. Det er helt normalt, at du til at begynde med skal tænke over det og når der er gået noget tid, så kan din kind selv finde ud af det.
Hilsen
Niels Hansen, tandlæge