Jeg har tabt mig 7 kg., hvad kan jeg spise?
Jeg har tabt mig 7 kg., hvad kan jeg spise?
Hej Line, Pia og Anne Marie. Jeg skriver til jer, fordi jeg gerne vil have et godt råd til, hvad jeg kan gøre for ikke at tabe mig mere: derfor får I lige en cirka dagligkostplan, så I kan se hvad jeg spiser. Jeg er 19 år gammel og 172 cm. høj. Da jeg gik i gymnasiet og i hele sommerferie vejede jeg 54/55 kg. Efter min studentereksamen begyndte jeg I august at arbejde på en vuggestue, og det kræver jo mange gåture rundt omkring, og der er gang i mig hele dagen. Det har resulteret i, at jeg nu vejer 48,9 kg. Det er jo helt vildt!! Jeg har fået målt, at jeg har et meget højt stofskifte, og pga. at jeg pludselig bevæger mig mere end jeg plejer på en dag, så er min vægt godt nok faldet, for jeg spiser faktisk mere end jeg plejer. Til morgenmad får jeg en grovbolle med ost. Et par timer senere får jeg et par flatbrød. Til frokost får jeg typisk pasta med ost og fisk, grovtoast eller grovpizzasnegle med æble og gulerødder. Når jeg kommer hjem fra arbejde spiser jeg typisk en hel bakke stenfri vindruer og æbler. Til aftensmad får vi typisk kartofler/ris/pasta med kød. Jeg spiser ikke sovs, og jeg er allergisk overfor mange grønsager, så får typisk bare gulerødder, æblestykker, agurker og indimellem kinakål. Derudover skærer jeg ALTID alt der ligner fedt fra kød, og spiser heller ikke super meget kød. Nogle dage spiser jeg selvfølgelig også kage, slik, is o.lign. Jeg spiser ikke små portioner (spiser typisk 2 tallerkener) til aftensmad. Som jeg snakkede med min far om, får jeg bare ikke meget fedt da jeg ikke spiser sovs, fedt og mange usunde ting i løbet af en dag. Jeg har aldrig haft spiseforstyrrelse, eller set mig selv som tyk, da jeg altid har været i den lave ende af normale eller undervægtig. Jeg vil gerne vide hvad jeg kan gøre for ikke at tabe mig yderligere uden at skulle spise mig propmæt og spise mange af de 'fede' ting. Venlig hilsen Christina :-)
Kære Christina,
Tak for dit fine spørgsmål, og tillykke med jobbet. Jeg håber du er glad for det :-)
Det lyder umiddelbart på dit spørgsmål som om, at du har fået dit stofskifte målt af en profesionel, men hvis ikke du allerede har været en tur forbi lægen, vil jeg råde dig til at gøre det. For højt stofskifte kan i nogle tilfælde have nogle følgevirkninger som eksempelvis øjenproblemer.
Jeg synes din kostplan ser fin ud, men jeg synes ikke det virker til at den indeholder den mængde energi du har brug for, og dette er sandsynligvis grunden til at du taber dig. Jeg vil prøve at komme med nogle forslag til hvad du mere kan spise med udgangspunkt i din medsendte kostplan.
Morgen: Grovbolle med ost - hvis ikke du allerede har smør på bollen kunne du prøve at begynde med det. Osten må gerne være en 30+. Hertil kunne du drikke et glas appelsinjuice. Det er også en rigtig god idé med haregryn om morgenen, enten som grød eller bare med mælk. et giver masser af kostfibre.
Formiddag: Et par flatbrød - jeg må indrømme at jeg ikke er helt klar over hvad det er, men jeg tænker det er en slags knækbrød? Jeg er heller ikke klar over om der er noget på, men hvis ikke kan du starte med det. Ellers kan du skifte det ud, evt. med en tørret frugt og nøddebanding. Måske også med en banan.
Frokost: Pasta med ost og fisk lyder rigtig lækkert, du kan eventuelt supplere med 1 - 2 spsk god olivenolie ovenpå. Hvis du ikke er så meget til olivenolie er raspolie mere neutral i smagen.
Eftermiddag: Vindruer og æbler. Det lyder også rigtig fint, men du kan også varriere med andre ting. Jeg ved du skriver, at du er allergisk overfor mange grøntsager, men hvis ikke avocado er én af dem, kunne det være rigtig fint at spise til din eftermiddagsmad, evt på et stykke ristet rugbrød.
Aften: Ris/pasta/kartofler med kød. Også rigtig fint, fortsæt med det. Her kan du evt. igen supplere med lidt olie ovenpå.
Sen aften: Om aftenen vil det være fint hvis du også kan få et mellemmåltid ind. Dette kan bestå af en smoothie, gerne med banan. Du kan eventuelt tilsætte et par skefulde proteinpulver.
Du skriver at du ikke ret ofte spiser slik og kager, og det er bare super godt. Kroppen har ikke brug for tilsat sukker. Dette betyder ikke at man slet ikke skal spise noget, men det er bedst i begrænsede mængder. Anderledes ser det ud med fedt. Det har kroppen rigtig meget brug for. Jeg har derfor i den kostplan jeg har sendt til dig prøvet at få lidt mere af det gode fedt ind i din kost. Der er nemlig forskel på hvilken slags fedt man spiser. Det gode fedt er det der kommer fra eksemelvis planteolie, fisk, nødder og frugt og grønt som bananer og avocadoer.
Du skriver ikke noget om dit mælkeindtag, så jeg vil bare lige afsluttende smide en lille bemærkning ind om det :-) Man skal gerne indtage ca 1/2 l mager mælkeprodukt om dagen, (drikkemælk, surmælksprodukter (yoghurt osv.) og ost)
Mange hilsner
Line