Rimelig pinligt :(

brevkassespørgsmål

Rimelig pinligt :(

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Jeg får stiv penis på de mærkeligste tidspunkter, når jeg sidder i skolen, når jeg er i svømmehallen (nej jeg er ikke bøsse), når jeg er hos mormor, kører i bil osv. Jeg hverken på det ene eller det andet, pludselig er den der bare og det kan være i rimelig pinligt (specielt når man går i joggingbukser). Efter et par minutter går det væk igen. Da jeg var i svømmehallen sammen med en ven skete det, så måtte jeg lige gemme mig på toilettet i 5 minutter til den var væk. Jeg vil bare gerne vide, er det normalt? Kan jeg stoppe det? Og hvis nej til begge, hvad gør jeg så? På forhånd tak :)

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, hvis du kan synes, det er lidt pinligt, når du får stiv penis på de mærkeligste tidspunkter. Jeg kan sagtens forstille mig, at det ikke må være så fedt når det sker foran andre.

Jeg vil gerne starte med at sige at drenge kommer i puberteten når de er omkring 13-14 år. Du er altså kommet i puberteten. Når en dreng kommer i puberteten vokser hans penis, pung op testikler og hans sædproduktion sættes i gang. Penis kan rejse sig bare ved at røre ved stof, at man får et blik fra en pige eller ved at man tænker på en pige.

Så det at du oplever, at du får stiv penis i tide og utide er altså helt normalt og er en del af det, at du er på vej til at blive en mand. Du vil opleve det meget her i starten af puberteten, at det kan være svært at styre og det er desværre ikke noget du bare kan stoppe. 

Med tiden vil det blive nemmere for dig at styre, hvornår din penis bliver stiv eller ej. Så giv det tid. Det er noget alle drenge oplever at have det svært med i starten. Garanteret også mange af dine kammerater.

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program