hvad gør jeg forkert

brevkassespørgsmål

hvad gør jeg forkert

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 3 uger siden

hej ! jeg er en pige på 15 år = 9. klasse jeg vejer ca. 63 kg og er 164 cm høj jeg spiser forholdsvis sundt men jeg har lige været til skole læge og hun sagde at jeg gerne måtte tabe mig lidt og jeg kan også se det selv så vil gerne tabe 3-5 kg. Men jeg kan ikke forstå hvad jeg gør galt for jeg spiser sundt drikker ikke alkohol, spiser næsten ingenting af mad, engang i mellem i weekenden spiser jeg dog et stk kage eller LIDT slik, (for vil helst ikke være en snerpet en som overhovedet ikke spiser noget usundt hvis jeg er på besøg og jeg bliver budt.) spiser næsten heller ikke noget hvidt brød FX. morgen kl. 6:30 spiser jeg havregryn med mælk, formiddagsmad kl 9;30 frugt eller agurk (/ yougurt engang imellem) nogen gange spiser jeg ikke formiddagsmad frokost: kl 11:30 rugbrød med noget frugt til. eftermiddag: frugt nogen gange spiser jeg heller ikke eftermiddagsmad. aftensmad kl 17:30 lille bitte kartoffel, lidt agurk lidt gulerod lille bitte bitte bitte (ca. 3 cm) kød og det er min madplan drikker rigtig meget vand næsten aldrig sodavand eller saft eller juice så hvad kan jeg gøre for at tabe mig, man er begyndt at kunne se at jeg er begyndt at få lidt for meget fedt og nej er ikke hys :D jeg danser ca. 45 min. om ugen eller mere er begyndt at løbe ca. 30 min. og har skolegymnastik 2 timer om ugen jeg går også en tur på ca. 15 min. hver dag så hvad kan jeg gøre PLEASE hjælp mig måske kunne i lave en plan til nig eller noget har bare SÅÅ meget brug for jeres hjælp

Svar: 

 Hej med dig!

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan godt forstå din frustration - det kan godt være svært at få rede på balancen over hvor meget man indtager og hvor meget man forbrænder.

Jeg har gennemgået din medsendte kostplan, og jeg synes umiddelbart at den ser rigtig fin ud. Du dyrker også en del motion og har stor fokus på motion, og det er også rigtig flot.

Jeg vil også sige til dig at det er rigtig dejligt at høre at du har et godt forhold til din krop og ikke er hys med hvad du spiser. Det er så vigtigt at man også kan spise et stykke kage og hygge en gang imellem. Som du også skriver, så er det selvfølgelig ikke hver dag, men der skal være plads en gang imellem.

Ud fra dit spørgsmål er det meget svært for mig at se hvorfor du ikke taber dig som du gerne vil. Jeg vil prøve at komme med nogle generelle råd du kan følge.

Rådene kommer fra de 8 kostråd. Dem kan du finde her

Det er vigtigt at du spiser varrieret, altså ikke det samme hver dag, så du er sikker på at blive dækket godt ind med vitaminer og mineraler. Det gælder også for typer af kød, for eksempel huske at spise fisk mindst to gange i ugen. Du skriver at du drikker meget vand, og det er rigtig godt, bliv ved med det. I dit spørgsmål nævner du også at du spiser meget frugt. Noget af frugten kan du eventuelt udskifte med grøntsager som gulerødder, peberfrugt, tomat eller andet. Grøntsager indeholder flere fibre der gør at du er mæt i længere tid. 

Du skriver at du spiser havregryn med mælk om morgenen, og at du nogle gange spiser yoghurt om formiddagen. Du skal sørge for at spise/drikke ca 1/2 liter mælk og mælkeprodukter om dagen. Det skal være fedtfattige produkter (altså mini eller skummetmælk) og uden for meget sukker (altså ikke eksempelvis frugtyoghurt, som indeholder meget sukker).

Som jeg skrev tidligere er det rigtig godt at du har stor fokus på motion. En ung pige som dig har behov for at få pulsen op i en time om dagen. Det behøver ikke være en time i stræk, men det kan godt deles op i eksempelvis 2 x en halv time, eller 4 x 15 min. 

Jeg håber du kan bruge mine råd. Jeg ville rigtig gerne hvis jeg kunne give dig en magisk formel, men den eksisterer desværre ikke... Derfor vil jeg foreslå dig, hvis du stadig ikke taber dig inden for en rimelig fremtid, at kontakte din egen læge, så I sammen kan tale om hvad du kan gøre.

De bedste hilsner og ønsket om en skøn vinter

Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program