grænsen er nået, jeg vil flytte!

brevkassespørgsmål

grænsen er nået, jeg vil flytte!

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 2 uger siden

jeg har nogle spørgsmål jeg virkelig håber i kan hjælpe mig med.. jeg er en pige på 18, mine forældre er skilt, og jeg bor hos min mor.. for et halvt år siden mistede min mor sin kæreste, som jeg holdt rigtig meget af, han begik selvmord, og det har taget meget hårdt på mig.. familien er ikke det samme som den har været, det er nok mest en facade "vi holder sammen, vi klarer det og blablabla" det holder bare ikke.. lige siden har familien været et stort rod, og jeg orker det ikke mere.. jeg har en lillebror på 15 år, han har ADHD, han tænker SÅ ulogisk at det er helt ufatteligt, siger sig selv imod hele tiden, kan ikke holde styr på sine små løgne, går med en masse "forkerte" venner, som kun er ude på ballade (skal lige siges at min storebror har været meget igennem med kriminalitet, og min lillebror følger nu i præcis samme spor, jeg husker det lige så tydeligt hvordan det startede) jeg går ikke i skole lige nu, jeg arbejder, og hver gang jeg kommer hjem fra arbejde, eller han kommer hjem fra skole, er der problemer, det kan være de mindste små ting, og sådan har det været det sidste halve år.. det går mig på nerverne og jeg går bare ind på mit værelse og er skide irriteret og kommer ikk ud igen før han er gået, ellers begynder han og diskutere med mig, fordi han ikke kan tåle at høre sandheden når han fx. ikke har ret i det han siger, så raser han op, og jeg er ved at sprænges af bare irritation for at han da virkelig ikke forstår det, og NEJ, jeg har prøvet at tage mig sammen, men det hjælper bare ikke at lægge låg på en gryde der koger over.. min mor forstår ikke alvoren i mit problem, hun fortrænger hendes ekskæreste, snakker aldrig om det, hvilket jeg har brug for nogle gange, men så bliver det bare fejet væk.. jeg har sagt til min mor flere gange, at hvis min lillebror ikke kommer på efterskole efter sommerferien, er jeg nød til at flytte hjemmefra.. hun forstår ikke alvoren, og siger bare "slap nu af" men jeg mener det dybt alvorligt, min lillebror er med til at jeg altid har det dårligt.. nåå.. spørgsmålene lyder så .. hvordan får jeg min mor til at forstå alvoren? hvad koster det at bo for sig selv, udover husleje? (har rimelig viden om penge, og ved det ikke er billigt, ved hvad en liter mælk koster og sådan noget der, handler tit for min mor men vil gerne have lidt mere info, for der er helt sikkert nogle ting jeg har overset, forsikringer man SKAL ha? eller sådan noget.. og min mor fejer mig ligesom af hver gang, fordi hun ikke tror jeg mener det,) er det rigtig at flytte hjemmefra? jeg er bange for at jeg vil blive det "sorte får" og ikke være velkommen derhjemme på samme måde som min storebror er, hvor min lillebror spørg hver dag, "hvornår kommer han hjem og spiser" kan man få støtte fra kommunen, når man flytter hjemmefra? lige nu har jeg en "indkomst" på 4000-4500 kr. men jeg kan ikke regne med den, det er der mit økonomiske problem ligger, jeg har fået at vide at det er det jeg cirka vil tjene i måneden, men det komme virkelig an på mange ting.. nogle måneder kan jeg risikere at komme ned på 2000kr. og det rækker jo ikke langt, hvis huslejen er på de 2500.. jeg har en opsparing på 9000 kr. vil selvfølgelig gerne bruge den på noget fornuftigt, men er det nok at have 9000 i "backup"? --> jeg får SU til sommer.. og nej, det er ikke en mulighed at bo hos min far,.. håber i kan hjælpe mig lidt.. den irriterede

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå det er vildt frustrerende med al den uro i dit hjem og at du ikke føler at din mor rigtigt tager sig af det. Det lyder som at der er mange ting i det - og for det første så er det jo en meget voldsom begivenhed der har fundet sted, at din mors kæreste begik selvmord. Du fortæller at det kun er et halvt år siden, så derfor tænker jeg at det har selvfølgelig rystet hele familien og at det tager sin tid at bearbejde sådan en hændelse - og så er der jo savnet efter ham, som gør ondt. Jeg er enig med dig i at det bør ikke fejes ind under gulvtæppet, fordi det fylder stensikkert rigtig meget for jer alle sammen. Jeg tror at når din mor "slår det hen", så er det fordi det er svært for hende at tale om. Men der ER behov for at tale om det.

Jeg kan godt forstå at du får lyst til at flytte hjemmefra, fordi når du ikke kan få din mor i tale og din lillebror er så urolig (det er nok hans måde at reagere på) at det ikke er til at holde ud at være der, så trænger du selvfølgelig til at der bliver gjort et eller andet. Når du er 18 år så er du jo i din gode ret til flytte, men jeg er lidt usikker på om du egentlig ønsker det inderst inde? . Jeg kan jo ikke sige om det vil være bedst for dig at flytte, men hvis du inderst inde helst ville blive hjemme - hvis altså du kunne få din mor i tale ?, så synes jeg du skal sige til din mor at du har brug for tale med nogen om hvordan det går i jeres familie og at det vil du gøre, med eller uden hendes hjælp. Du kan ringe ned på din kommunes familiecenter og bede om en samtale med en familierådgiver. Det er gratis. Jeg synes du skal opfordre din mor til at deltage - for familiens bedste -, men hvis hun ikke vil, må du gøre det selv. 

Hvis du vil flytte hjemmefra, så kunne det være en idé at vente til du skal starte din uddannelse (går ud fra du skal starte på en uddannelse eftersom du skal have SU til sommer ? ) og at du imellemtiden kontakter studievejlederen der hvor du skal starte. En god mulighed kunne nemlig være at få et kollegieværelse og du kan få vejledning om andre praktiske ting derigennem.

Jeg ønsker dig held og lykke og du er velkommen i chatrådgivningen hvis du har flere spørgsmål eller noget du gerne vil have uddybet.

Kærlig hilsen Denise

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program