Kære Michelle

Først vil jeg byde dig velkommen i Cyberhus. Det er rigtigt godt du skriver herind og får dine tanker ud. Jeg har læst dit brev mere end en gang, og jeg kan sagtens forstå, at det nogle gange bare er lettere at skrive sine tanker ud. Man kan blive noget så træt af at snakke, og man føler ikke altid man kommer nogle vejene. Så jeg syntes det er fint du valgte at skrive herind. Det fortæller mig også at du, når det kommer til stykket hellere vil hjælpes end at give op. Du har jo livet foran dig, og der er så  meget godt der venter på dig. 

Ung: Det at være ung teenager, kan i sig selv være en svær tid. Der sker hele tiden noget nyt, både fysisk og psykisk. Du er ved at finde ud af hvem du selv er, og hvad du vil med dit liv. Disse tanker kan virke både store og skræmmende. Men du behøver ikke stå alene med at planlægge din fremtid. Men tag det helt med ro, du har masser af tid, så forsøg at nyd de gode ting du har i dit liv lige nu og her.

Alene og ensom: Du fortæller at du har venner og familie. Det er selvfølgelig ikke en garanti for at man ikke føler sig alene og ensom. Denne følelse kan skyldes mange ting. Jeg sidder og tænker om du evt. ville have godt af at snakke med dine forældre? Åbne helt op for dem, del dine tanker med dem? Jeg er sikker på de vil gøre hvad de kan for at være der for dig. Og hvad med dem der er med til at gøre dig ked af det...du skriver du har lavet en liste. Hvad med at konfronterer de mennesker, stille og roligt fortælle dem, hvad du føler de gør ved dig? Du er nødt til at tage fat på problemerne en efter en. Jeg ved det kan virke svært og skræmmende, men du behøver heller ikke gøre det alene. Hav evt. en god veninde ved din side, eller måske gøre det sammen med den trivselsperson, som er tilknyttet din skole. Følelsen af at man er ensom, kan også skyldes man føler sig anderledes, ikke hører til nogle steder og ikke lukker andre mennesker helt ind, fordi det virker skræmmende og man bliver sårbar. Men jeg ved du finder din vej, for livet tilhører dig, og du skal nok finde ud af hvilken vej du skal gå.

Stress og depresion: Stress er desværre noget flere og flere unge bukker under for, og det er en skam at vi presser unge til hele tiden at blive bedre. Stress kan dog håndteres, ved at du foreksempel planlægger hvornår og hvordan du klarer de ting du skal, jeg tænker på lektier osv. Men der er også forskel på om det er en fysisk eller psykisk stress du lider af. Når man har en depression er det nemlig ofte psykisk stress. Og det har intet at gøre med om man har travlt. Det er mere en følelsesmæssig tilstand, hvor man føler sig nervøs og angst, og disse følelser kommer til udtryk ved at man har en masse tankemýlder, hvilket igen giver den psykiske stress følelse. Denne stress tilstand kan blandt andet afhjælpes med meditation. Det er også sundt at gå eller løbe en tur, så ofte som det er muligt.  

Selvmord: Når man har en depression, er det helt almindelig at man har selvmordstanker. Disse tanker kan være så stærke og styrende, at man begynder at tro at den eneste udvej, virkelig er at tage livet af sig selv. Tankerne kræser konstant  omkring, hvilken lettelse man mener døden ville give en, og man bruger tid og energi på at finde ud af hvordan man kan komme ud af denne pine.
Men det man i virkeligheden ønsker er jo bare at få det godt. Og det kan man få på andre måder, end døden. Det kan godt være døden er en hurtig og let udvej, men man skal også lige huske på alle dem, der ville blive dybt berørte hvis, du pludselig ikke var her mere! Jeg ved godt du siger du ikke kan styre dine tanker. Og det ved jeg også godt kan være meget svært. Men du kan få hjælp til at "omprogammere" de negative tanker. Det er noget der kræver en indsats, men det går blandt andet ud på at hver gang en nagativ tanke opstår, så tvinger du dig selv til at tænke det modsatte; altså noget positivt. Jeg ved godt at du måske har det så skidt, at der ikke eksisterer en eneste god eller positiv tanke i dit hoved, men jeg ved også at det er derinde bagved et sted. Du skal bare have noget af alt det negative skubbet af vejen. Du fortjener jo lige så meget som andre at være lykkelig.

Selvskade: At gøre skade på sig selv, er noget mange bruger som afledning fra alle deres tanker. De har så ondt på sjælen, at de ville gøre alt for at "overdøve" denne smerte. Jeg tænker at det også er derfor du er begyndt at skære i dig selv...for at føle et øjebliks befrielse, en "rus", som desværre aftager lige så hurtigt som den opstod.
Men selvskade fører slet ikke noget godt med sig på sigt og det fjerner ikke de egentlige problemer. Det du har brug for er professionel hjælp, og derfor er det også vigtigt at du fortsætter ved din psykiater, og evt også et psykolog hvor du kan få bearbejdet alle dine tanker og bekymringer.

Behandling: Det er også godt at du er kommet i medicinsk behandling, og det er vigtigt at du tager det som du skal, og det er selvfølelig også vigtigt at du får den medicin der virker bedst muligt på dig. Men noget der er mindst lige så vigtigt er at du arbejder med dig selv. Medicinen kan ikke det hele, du må sammen med din psykiater finde en måde, hvor du kan hjælpe dig selv. Dit billede af dig selv, er måske ikke helt, så det er et godt sted at starte med at beskrive hvordan du ser dig selv, hvordan du opfatter dig selv som menneske. Og derefter sætte din drømme op, for hvem og hvad du gerne vil være.  

Indlagt/lukket afd.: Det må være svært at blive indlagt, og skræmmende, men du har brug for hjælpen, og ja du kan sikkert også godt forstå at du nu er kommet ind på den sikrede afdeling, da du jo har stukket af før. Jeg kan godt forstå at du ikke havde lyst til at være der, men du har brug for hjælpen. Så prøv at åbne op for samarbejdet med lægerne, i stedet for at se det som noget træls. Se det som en  mulighed for at få en ny start på dit liv. Sæt det hele på "nul", og se fremad. Jeg ved du kan, for du var stærk nok til at skrive herind.

Mad: At du oveni alle de andre ting, begynder at tvinge dig selv til at kaste maden op, er blot at føje endnu mere skade til din krop. Du behøver ikke gøre det, du og din krop har nok at kæmpe imod, du skal ikke gøre problemerne større ved også at kaste maden op. Men jeg kan godt forstå at du gør det. Du har det rigtigt hårdt, men jeg ved også at der er så meget godt der venter på den anden side. Du skal begynde at tage ansvar for dit eget liv. Og hvis du ikke allerede har sagt til lægerne at du gør det, er det på tide nu, inden din krop lider skade. Du vokser stadig og har brug for nærring. Ud over det, når man skal kæmpe for at komme ud af en depression, er det også vigtigt at man får indtaget god og varierende kost, så du har noget at stå imod med. Ud over det er faste sovevaner meget vigitig. Syntes du det er fr svært at sige til behandlerne, så skriv en eller to linjer til dem, om hvordan du har det.

Sæt dig nogle mål, hvor ser du dig selv om 1-2 år. Hvad kunne du tænke dig at arbejde med. Kan du li at rejse? Der er så meget du skal se og opleve i dit liv, så du må ikke give op her, inden dit liv dårligt er begyndt.

Men også de helt små ting tæller. Sæt for eksempel et mål om at spise bare et enkelt stykke frugt, uden at kaste det op. Og ja det at du har formået at samle dine tanker og skrive herind, er en sejr i sig selv. At lykkes at få styr på sit liv, og finde sig selv er en proces som tager tid. Selv som voksen kan man arbejde med det. Så fortvivl ikke over at det hele ikke går så hurtigt som du måske gerne så. Giv dig selv tid, og fortæl dig selv at det faktisk er helt ok ikke at være på toppen hele tiden, det er der ingen mennesker der er. Det er helt ok at være træt, trist og ked af det, men begrav ikke dig selv i de sorte tanker, for så er det du giver op. Du må ikke give op. Sæt små mål for dig selv, og ros dig selv hvergang du lykkes. Jeg ved du kan.  

Begynd at kræve lykken, tag imod al den hjælp du kan få. Forestil dig en dejlig fremtid, hvor du har et godt liv og er lykkelig...og gå så efter det, Det venter på dig.

Jeg håber du føler jeg har hørt dig og forstået dig, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Alle de bedste tanker

Fra Isabella