svar på er jeg deprimeret - tak :o)

brevkassespørgsmål

svar på er jeg deprimeret - tak :o)

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Hej igen. Det var mig der skrev indlægget er jeg deprimeret ..... Jeg har snakket med min kærste om det igår, og fik rigtig grædt ud :O) han var sur på mig fra i lørdags pga jeg havde brokket mig over hvor nederen det var og være med de piger i byen som var til festen, forstår ha, godt da jeg tit brokker mig - UPS. Men arbejder på det. nogen gange skal tingene bare siges så jeg ikke tænker på dem mere. Men igår lå jeg i hans arme og græd og græd i laaang tid. Vi har lidt forskelligt syn på det der når man er til fest og så går i byen, jeg mener man følges med dem man er sammen med og han farter bare rundt og møder folk, ligesom de andre jeg er sammen med. ( Dette er ikke en klage over min kærste!!) Men tror jeg også ser så negativt på det hele fordi jeg er et andet sted i livet, føler jeg. Nogen af mine veninder jeg går til fodbold med er lige nogle år ældre og har næsten lige fået barn, to af veninderne. Den ene er dog kun en fodbold veninde, altså når vi er til træning og kamp hygger vi os sammen. Den anden ser mig og kærsten privat + hendes kærste jo ;O) og så har jeg en anden veninde, bedste veninde faktisk, som ikke drikker, og et nabopar som vi også tit hygger med, hun er heller den vilde mht druk. Så har skam nogen andre :O) men ja nogen gange føler man sig jo bare lidt palle alene i verden. Men min kærste støtter mig og presser mig ikke til at drikke hvis jeg ikke vil. Det er bare det par vi tit ses med som drikker faktisk hver weelend :/ de er efter mig når jeg ikke drikker. Og nu når vi er sammen fryder jeg mig over at jeg ikke ryger i deres selvskab. Sidder bare og tænker hvor er de triste og se på, siger gang på gang, nu er det slut med at ryge og alt det fest, og så går det jo bare til næste weekend mht fest og max en time mht at ryge. Jeg skal vel bare slå fast for mig selv hvad jeg vil og ikke vil. Og så finde andre at gå i byen med - de veninder/venner som godt kan forstå man kan gå ædru i byen!!!! Men tak for jeres svar. Gik ellers og var bange for at jeg var deprimeret, men tror bare det der med at føle sig udenfor kommer lidt tilbage til mig, pga jeg i folkeskolen følte mig MEGET udenfor i de ældste klasser. Har aldrig været den der vilde festabe, som gad og gå i byen og drikke mig fuld, og følte mig alligevel anderledes, og undenfor. Det er først noget min kærste fik mig lidt til - forstået sådan at han tog sig af mig når vi var ude og gav mig selvtillid :O) så begyndte jeg at turde at gå ud, når det var med ham. Han gav/giver mig mere selvværd :´) så sys det var/er sjovt en gang i mellem, men lige det sidste stykke tid gider jeg slet ikke. Lysten er bare væk. Men ja skal nok holde lidt afstand fra de der festaber ;O) Tror måske det også er fordi flere af mine veninder som jeg snakker med/er sammen med er nogle år ældre, det har modnet mig lidt ekstra tror jeg faktisk. For kan da mærke jeg er mere på niveau med dem i børnesnak, hus og kærste problemer m.m :O) (har ikke selv børn, men ønsker jeg da efter uddannelse engang om 4 års tid ) så vi snakker godt om sådan nogle ting. Mens min anden veninde (festaberne) er mere fokuseret på druk og have det sjovt). Men at være ung og have det sjovt er meget mere end druk og fest. Det er at komme til træning på mit fodboldhold :O) at løbe en tur, at ligge ved stranden og slappe af med kærsten, at kunne grine af noget åndssvagt på animal planet :D ved det lyder mærkeligt, prøver bare at give et eksempel på hvad jeg sådan mere hælder til. Vil hellere sidde lørdag aften og se en god film og få en pizza eller noget slik/chips, end sidde og indtage 7 sommersby = masser kalorier, og en helvedes hovedpine dagen efter + ødelagt søndag.

Svar: 

Kære du

Jeg synes det er rigtig godt, at du fik fortalt din kæreste hvordan du har det og hvad du går og tænker på og du har helt ret i, at tingene nogle gange bare skal siges højt for at man kan komme videre. Det kan godt være, som du skriver, at i er to forskellige steder i livet, men det kan også være, at i "bare" har to forskellige måder at leve livet på. Det betyder ikke, at i ikke kan være kærester og have det rigtig godt sammen, men det kan give nogle udfordringer engang imellem. Det vigtigste er, som du også har gjort, at få snakket sammen om de ting hvor i er uenige eller forskellige. Det er ikke sikkert at der er en af jer der har mere ret end den anden, men det er rigtig vigtigt, at i respekterer hinandens holdninger. Selvfølgelig skal i også støtte hinanden i de ting i hver især holder af at lave, men jeg synes også det lyder til, at i begge to tackler det på den helt rigtige måde.

Det lyder til at du har nogle rigtige gode veninder der heller ikke er til de helt vilde drukture og jeg synes det lyder som en god idé, at du får set dem lidt mere og laver nogle hyggelige ting med dem. Jeg synes sagtens du kan tage til fest med dine kærestes venner engang imellem når du føler du har overskud til det og så bare stå fast på, at du ikke har lyst til at drikke og ryge. Du kan fx drikke sodavand i stedet og have det sjovt med din kæreste. Jeg tror det er en god ide hvis du, inden i tager afsted til festen, får sagt til din kæreste, at du ikke har tænkt dig at ryge og drikke til festen, men at du glæder dig til at have en sjov aften. Selvom du måske føler han burde vide at det hænger sådan sammen efter jeres sidste snak, kan det godt være en god ide at få det sagt lige inden i tager afsted. Så ved han det og i bliver ikke uenige om det til festen. Desuden behøver du ikke føle dig presset til noget, for du har besluttet dig allerede inden i tog afsted og det ved din kæreste så også.

Jeg kan godt forstå at det kan være svært at se det positive i de ting de festende venner gør, da det slet ikke er noget der tiltaler dig. Men vi mennesker er forskellige og har forskellige værdier her i livet og jeg synes du skal prøve at tænke over det på den måde, at de ikke nødvendigvis er dårligere eller laverstående mennesker fordi de fester som de gør. Det er bare ikke det der gør dig glad og derfor skal du, som du også selv skriver, tænke på dig selv og tro på at du selv ved hvad der er bedst for dig. Det lyder rigtig hårdt med din tid i folkeskolen og jeg kan forstå de følelser og tanker som du beskriver i dit brev. Men du lyder som en meget stærk og intelligent pige og det skal du huske at sige til dig selv. Det lyder også til, at du ved hvad der betyder noget for dig og at du ved hvordan du hygger dig bedst og hvad dine fremtidsdrømme er. Jeg tænker også at det ud fra dit brev lyder til, at du har en masse søde mennesker omkring dig og dem skal du endelig bruge, når du er ked af det. Når du er ked af det kan det hjælpe at snakke med en af de veninder du stoler på og har det godt med. Det kan blandt andet hjælpe dig til, at du ikke føler dig så ensom. For selvom man har mange mennesker omkring sig, er det helt normalt at føle sig alene. De fleste mennesker kender til det at føle sig ensom og usikker engang imellem og jeg er sikker på, at dine veninder meget gerne vil støtte dig og lytte til dig.

Jeg håber du har kunne bruge mine råd og husk at holde fast i dine drømme og det der gør dig glad!

Venlig Hilsen Katrine

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program