Hej igen. Det var mig der skrev indlægget er jeg deprimeret ..... Jeg har snakket med min kærste om det igår, og fik rigtig grædt ud :O) han var sur på mig fra i lørdags pga jeg havde brokket mig over hvor nederen det var og være med de piger i byen som var til festen, forstår ha, godt da jeg tit brokker mig - UPS. Men arbejder på det. nogen gange skal tingene bare siges så jeg ikke tænker på dem mere. Men igår lå jeg i hans arme og græd og græd i laaang tid. Vi har lidt forskelligt syn på det der når man er til fest og så går i byen, jeg mener man følges med dem man er sammen med og han farter bare rundt og møder folk, ligesom de andre jeg er sammen med. ( Dette er ikke en klage over min kærste!!) Men tror jeg også ser så negativt på det hele fordi jeg er et andet sted i livet, føler jeg. Nogen af mine veninder jeg går til fodbold med er lige nogle år ældre og har næsten lige fået barn, to af veninderne. Den ene er dog kun en fodbold veninde, altså når vi er til træning og kamp hygger vi os sammen. Den anden ser mig og kærsten privat + hendes kærste jo ;O) og så har jeg en anden veninde, bedste veninde faktisk, som ikke drikker, og et nabopar som vi også tit hygger med, hun er heller den vilde mht druk. Så har skam nogen andre :O) men ja nogen gange føler man sig jo bare lidt palle alene i verden. Men min kærste støtter mig og presser mig ikke til at drikke hvis jeg ikke vil. Det er bare det par vi tit ses med som drikker faktisk hver weelend :/ de er efter mig når jeg ikke drikker. Og nu når vi er sammen fryder jeg mig over at jeg ikke ryger i deres selvskab. Sidder bare og tænker hvor er de triste og se på, siger gang på gang, nu er det slut med at ryge og alt det fest, og så går det jo bare til næste weekend mht fest og max en time mht at ryge. Jeg skal vel bare slå fast for mig selv hvad jeg vil og ikke vil. Og så finde andre at gå i byen med - de veninder/venner som godt kan forstå man kan gå ædru i byen!!!! Men tak for jeres svar. Gik ellers og var bange for at jeg var deprimeret, men tror bare det der med at føle sig udenfor kommer lidt tilbage til mig, pga jeg i folkeskolen følte mig MEGET udenfor i de ældste klasser. Har aldrig været den der vilde festabe, som gad og gå i byen og drikke mig fuld, og følte mig alligevel anderledes, og undenfor. Det er først noget min kærste fik mig lidt til - forstået sådan at han tog sig af mig når vi var ude og gav mig selvtillid :O) så begyndte jeg at turde at gå ud, når det var med ham. Han gav/giver mig mere selvværd :´) så sys det var/er sjovt en gang i mellem, men lige det sidste stykke tid gider jeg slet ikke. Lysten er bare væk. Men ja skal nok holde lidt afstand fra de der festaber ;O) Tror måske det også er fordi flere af mine veninder som jeg snakker med/er sammen med er nogle år ældre, det har modnet mig lidt ekstra tror jeg faktisk. For kan da mærke jeg er mere på niveau med dem i børnesnak, hus og kærste problemer m.m :O) (har ikke selv børn, men ønsker jeg da efter uddannelse engang om 4 års tid ) så vi snakker godt om sådan nogle ting. Mens min anden veninde (festaberne) er mere fokuseret på druk og have det sjovt). Men at være ung og have det sjovt er meget mere end druk og fest. Det er at komme til træning på mit fodboldhold :O) at løbe en tur, at ligge ved stranden og slappe af med kærsten, at kunne grine af noget åndssvagt på animal planet :D ved det lyder mærkeligt, prøver bare at give et eksempel på hvad jeg sådan mere hælder til. Vil hellere sidde lørdag aften og se en god film og få en pizza eller noget slik/chips, end sidde og indtage 7 sommersby = masser kalorier, og en helvedes hovedpine dagen efter + ødelagt søndag.