Kære dig

Velkommen på cyberhus. Det er rigtigt godt du skriver herind og får dine tanker og bekymringer ud så du ikke skal gå med det alene. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe dig med at får overblik over dit liv.

Skilsmisse: Det er jo på en måde godt at dine forældre er blevet skilt så du ikke skal udsættes for volden mere. Men samtidig kommer der også en reaktion på det, fordi det der burde været et trygt og godt hjem, og de mennesker der burde passe på dig, de svigter, og derfor behandler du dig selv som du gør. Men du fortjener bedre, og du må ikke være så hård ved dig selv. Jeg kan godt forstå at du er det, fordi situationen er ude af kontrol, og når man stopper med at spise eller skærer i sig selv, er det en måde at styre bare noget på. Det er bare ikke sundt for dig, din krop tager skade, og det er meget vigtigt at du tager dit liv alvorligt, og modtager den hjælp du har ret til..

Vold: At din mor har udsat jer for fysisk og psykisk vold, kræver noget samtale terapi at få snakket igennem. Det har uden tvivl påvirket dig, og du skal havde snakket det igennem så du igen kan få troen på dig selv tilbage. Når man bliver slået enten fysisk eller verbalt, så bliver man ydmyget og man begynder at tro på at men ikke er noget værd. Man mister tilliden til andre, for det menenske der brude elske en, og passe på en i mod alle de dårlige ting, ja hun svigter totalt. Derfor skal du have hjælp til at få troen tilbage på dig selv. Man kan selv arbejde med sit selvværd, ved blandt andet at skrive 5-10 gode ting ned ved en selv, dig og din søster kan også skrive nogle ting til hinanden, som i kan li ved den anden. Dette brev læser i så hver i sær som det sidste inden i sover, og som det første inden i står op. Fortæl jer selv at i er noget værd, og begynd at lære at elske jer selv. Denne selvterapi er meget effektiv, og jeg ved i kan.  

Selvskade: Rigtigt mange unge mennesker vælger at lave skade på sig selv når livet bare bliver for meget. På den måde får de skabt en ydre smerte til at overdøve smerten der er indeni, men kun for en kort stund. Jeg forstår godt at du gør det, for du har jo en del belastninger, men jeg ved også der er andre måder hvorpå du kan få bearbejdet den smerte din sjæl oplever.

Overdosis: Igen vil jeg sige at jeg godt kan forstå at du gerne vil flygte fra det hele, fordi det er mere end hvad du kan klare. Og det kan være en hjælp at blive indlagt. Men den der i sidste ende kan hjælpe dig, er dig selv. Uanset hvad man får tilbudt af hjælp, så er kampen ens egen, men det er en god hjælp at snakke med en psykiater eller psykolog, Så jeg tænker at hvis du ikke føler dig godt tilpas med ham du går hos, så prøv at komme til en som du føler forstår dig bedre. Det er jo vigtigt at du føler dig tryg så du har den tillid der skal til for at du har lyst til at fortælle om dine oplevelser. 

Til sidst vil jeg sige. Jeg er ikke i tvivl om at både dig og din søster er helt igennem fantastiske mennesker. I har desværre været udsat for nogle ting som ingen burde opleve. Jeg syntes i sammen skal  hjælpe hinanden igennem den her tid. I skal blive enige om at i fortjener et godt liv, så i kan blive lykkelige. I skal stå sammen og det her, og se de små lys punkter der er. Sæt jer et lille mål af gangen, som for eksempel at spise bare lidt mere i dag. Ikke skære i jer selv i dag, og ros jer selv og hinanden hver gang i lykkes. På den måde får i kontrol over jeres liv og i vinder den her kamp. Vær der for hinanden, i har jo oplevet det hele sammen så i forstår hinanden.

Begynd at se fremad. Kræv jeres lykke. Tag imod hjælpen, jeg ved i kan! Det gode liv venter på jer to skønne unge mennesker.

1000 kram fra Isabella