Hvordan lægger jeg op til et kys?

brevkassespørgsmål

Hvordan lægger jeg op til et kys?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Hej mit navn er Frederik, jeg skal på fredag være sammen med min flirt (Får sommerfugle i maven, bare ved tanken), vi mødtes til en fest, hvor jeg fik hendes nummer og omvendt. Vi har snakket sammen i mobil og skrevet sammen efterfølgende, næsten non-stop. Og vi har aftalt at vi skal være sammen på fredag, vi kommer til at være alene, så ingen afbrydelser :-D Vi har snakket sammen, om hvad vi skulle lave, og om vi ville have at der skulle ske "Noget" Og det kommer meget an på situationen. Og hvis vi nu bare klikker, og alt kører godt. Hvordan skal jeg så ligge op til et kys? - Tak for hjælpen på forhånd Frederik

Svar: 

Hej Frederik

Det lyder da rigtig spændende med på fredag, hvor du skal være sammen med din flirt – og det lyder rigtig dejligt at du har sommerfugle i maven:)

Det er flere måder man kan lægge op til et kys, alt efter situationen.. Men jeg vil gerne lige prøve at komme med nogle idéer til det:

1. Først synes jeg at du kan prøve at lægge armen om hende eller prøve at holde hende i hånden, er hun med på det, har hun sikkert også lyst til at kysse dig.

2. Hvis I sidder tæt sammen, så kan en måde være at kigge hende dybt i øjnene i nogle sekunder med et smilende og kærligt blik. Hvis hun kigger tilbage på samme måde, kan du prøve at læne dig ind mod hendes mund og kysse hende.

3. Hvis du sidder og har helt vildt lyst til at kysse hende, så kan du faktisk også bare spørge hende, om du gerne må kysse hende. Hvis hun siger ja, så er det bare at tage modet til og læne sig frem mod hende og kysse hende

Til sidst vil jeg sige held og lykke med det, når I har skrevet så meget sammen som I har, så har jeg på fornemmelsen at du nok skal få kysset hende på en eller anden måde :)

De bedste hilsner fra Heidi

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program