Jeg har et enormt problem ang. det gymnasium jeg er startet på. Det hele starter tilbage i februar hvor man skal vælge gymnasier, jeg vælger efter mine ynglingsinteresser: ENgelsk, Spansk og Drama,denne kombination findes ikke på mange gymnasier i KBH, min første prioritet blev Rysensteen, da det lå tæt på min bostand (15 min væk) og pga. Det var et profil gym. som jeg passede godt til. Jeg valgte fire andre gymnasier, da min studievejleder sagde at det ville være et "sikkerhedsnet" selvom han sagde at jeg næsten med garanti ville komme ind pga. mine karakterer. Så lille mig render rundt i måneder med tanken om en ny start. Det skal siges at jeg altid har været foran i skolen og har kedet mig en del, gymnasiet har været min plan siden jeg kan huske. En måneds tid senere fik jeg et brev om at Rysensteen ikke var blevet godkendt som profil gymnasie, jeg tænkte ikke nærmere over dette, da min studievejleder igen havde sagt at det ikke gjorde så meget. Så kom dagen hvor jeg fik mit brev, jeg fik et fra rysensteen, men det var ikke det jeg lagde mine øjne på. I stedet var det en gigantisk konvolut fra et andet gym. dette havde ikke Drama som hovedfag. Jeg brugte længere tid på at skrige, græde mm. En kæmpe detalje er at dette gymnasie er et jeg har været nede og besøge det, og allerede dengang konstaterede jeg at det ikke var stedet for mig, på daværende tidspunkt var min far i live, problemet er at min far døde d. 25, september 2011, på den vej gymnasiet er på, hvor han også boede. Jeg har ikke været der siden, da det er en direkte ubehagelig følelse. Sågfølgelig prøvede jeg at få sagen genbehandlet, og skrev et længere brev, dog var mit eneste svar et kort afslag, pga. af pladsmangel. Problemet i alt det her er min studievejleder. Som ikke har informeret mig om at hvis jeg ikke kommer ind på min 1. prioritet kommer jeg ikke ind på nogen af de fem gymnasier jeg har søgt, da de kun tager 1. prioriteter netop pga. de er så søgte! Jeg blev sat på venteliste på 2 privat gymnasier og Rysensteen. Han har heler ikke informeret mig om at de kigger på hvor langt væk man bor og ikke på karakterer eller fagligt niveau. (selvom jeg personligt syntes at bo 15 min. væk er tæt på) Da jeg så skulle starte i gymnasiet blev jeg mere og mere ubehageligt til mode. Jeg har i løbet af de sidste to uger kun været der halvdelen af tiden, ikke pga. eleverne men pga. beligenheden. Det er ubehageligt at være på den vej hvor min far har været, jeg føler lidt skyld i at være der uden min far (som var syg) Og jeg skal køre forbi hans lejlighed hver dag for at komme til gymnasiet (hvor jeg kan se at der er flyttet nye ind!) Der er selvfølgelig ingen i min nye klasse der ved dette, da jeg ikke kender dem nok til at ville sige det. De tror jeg har været syg. Jeg ved at der er fraværsprocenter i gymnasiet, men hver morgen står jeg grædefærdig når jeg skal ud af døren. Jeg ved at jeg kan vente og starte næste år, men dette har været en del af min plan i så lang tid, jeg vil ikke udsætte det, men er der virkelig ikke nogen måder at blive forflyttet på af personlige problemer. Da jeg i sin tid skrev genbehandlingen, var det ligesom om at de overhovedet ikke havde læst brevet. Og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op!