Jeg mistede min far..

brevkassespørgsmål

Jeg mistede min far..

Min mor og far har været skilt siden jeg var 1 år gammel. Så langt tilbage jeg kan huske har mit forhold til min far været meget hårdt... Jeg hadet ham mere en noget andet i hele mit liv.. Vi brugte halvdelen af vores weekend sammen på at skændes og eller lave ingenting. vi følte begge at vi ikke kendte hinanden.. Men så blev jeg 9-10 år gammel, og jeg fik mere og mere brug for ham, og han havde brug for mig.. Vi brugte pludselig mere tid sammen, og sås noget mere og lavede alverdens aktiviteter sammen, og jeg elskede ham højere end livet selv.. Han var virkelig blevet en person jeg aldrig i selv mine vildeste fantasier kunne have forestillet mig han ville have været blevet.. selvfølgelig måtte vi jo begge give os.. Men så blev jeg 12 år, og han var stadig den bedste af de allerbedste, så op til jul fortælte han mig om en julefrokost han skulle til, og samme gjalt min mor. Så jeg overnattede hos min morfar, og min morfar vågende klokken 6, af et telefon opkald... En time senere stod jeg op, og 20 minutter efter, stod min mor i køkkenet, med tåre i øjnene.. Hun bad mig følge med hende, så det gjorde jeg. Da vi sammen sad på sengekanten fortalte min mor mig, at min far i nat var blevet påkørt af en bil, og at han døde på stedet... Min verden er brudt fuldstændig sammen.. Jeg har en konstant følelse af skyldfølelse, og jeg føler at jeg ikke kan lukke nogen mennesker ind i mit liv, og jeg føler mit bånd til min mor, er stærk formindsket.. Hvad skal jeg gøre for at kunne tage mig sammen til at værtsætte min familie og hvad de gør for mig? og hvordan for jeg overalt mig selv til ikke at forstå at man ikke kan gøre alt selv, og man skal modtage hjælpen når den er der..?

Svar:

Kære dig........

At miste sine forældre er utrolig hårdt og smertefuldt. Du har mistet din far, som du har knyttet dig utrolig meget til. Du elsker ham og savner ham. Det gør ondt at miste, for det gjorde godt at elske.

Sorg tager tid. Det er forskelligt og helt unikt fra person til person hvor lang tid det tager. Da min lillebror døde - var jeg gal i lang tid over, at jeg ikke havde ringet til ham bare 3 minutter før han kørte galt i sin bil. Jeg var gal over, at jeg ikke havde sagt til ham, at han skulle køre pænt. Jeg var gal over, at han forlod mig - efterlod mig - og gjorde mig til enebarn. Ligeså er du gal og ked og trist og gået i stykker indvendig - for din far har forladt dig - vi har ikke nået at sige farvel.........og det er skide hårdt. Din familie ved godt du er ked af det. Du viser det tydeligt, at du vil klare det hele selv er også ok. Men der kommer en dag hvor du vil mærke, at du har lyst til livet igen, hvor du får overskud til, at modtage den hjælp du bliver tilbudt.

Kommer tid kommer råd............alle de gamle fraser - hvoraf nogen faktisk passer. I år var det 10 år siden min lillebror døde. Det gjorde ondt indeni. Men jeg er blevet stærkere, en stærkere person og et større menneske. Det vil du også opleve. Men lige nu har du det hele tæt på. Så din sorg overskygger det hele stadigvæk. Har du en ven/veninde du kan tale med, eller en anden voksen end måske din familie. For at få sagt nogen af alle de ting du har indeni højt..........Det har man behov for, for man kan ikke rumme så megen smerte uden at sige det til nogen........Du kan evt. gå på www.mindet.dk og tænde lys for din far. Du kan her skrive i de forums der er, om dine tanker omkring din sorg og smerte.

Du kan også besøge chatten her i Cyberhus. Her kan du chatte med en voksen som også gerne vil lytte til dig. Den har åben mandag til torsdag 15-19.00.

Jeg ønsker dig det allerbedste.

Charlotte

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål