Hej derude! Jeg er en 15 årig pige, som lige er startet i niende klasse, og mine problemer opstod helt tilbage i marts måned, så det bliver nok en lidt lang tekst :-) Min bedste veninde fortalte mig om en dreng, som hun havde mødt. Han trænede før os, og hende og ham var blevet gode venner, og kun en uge senere blev han og jeg også rigtig gode venner.. Han og jeg skrev sammen hver aften! Jeg havde INGEN følelser for ham, og han var forelsket i min bedste veninde.. Vi kunne snakke i timevis hvis det skulle være, vi kunne fortælle hinanden alt, da han og jeg begge er meget udadvendte, og elsker nye mennesker. En aften fortalte han mig at han ikke længere havde følelser for min bedste veninde, da min bedste veninde ikke havde følelser for ham, og gjorde det åbenlyst at det ikke var en mulighed, men det var ikke et problem, for hverken hende, han eller jeg. På det tidspunkt havde han allerede fortalte mig at jeg var hans bedste veninde, og han var min bedste ven. Vi var tit sammen, men det var vi helt fra start af, men der var min bedste veninde også med, men da han ikke længere følte noget for hende, brugte han bare mere tid på mig. Han var som en bror for mig. En dag kom jeg hjem til ham efter skole, og han og jeg sad ved siden af hinanden ude i det dejlige vejr, på et tæppe nede på jorden, og vi rodede rundt, og sloges for sjov, som vi plejede. Han og jeg kunne undeholde hinanden i timevis :D men pludselig sagde han at nu var han træt, og han satte sig op på en bænk, hvor han sagde jeg skulle sætte mig ved siden af ham... Jeg satte mig op til ham, hvo han begynde at lægge armen om mig, og før jeg vidste af det, sad jeg på skødet af ham, mens han holdte om mig. Mere skete der ikke den aften. Vi havde en masse af dem slags aftener hvor der ikke skete noget, men det begynde at udvikle sig til at vi brugte timer på bare at ligge på hinanden og snakke, og bare være der, men der var jo alligevel lidt flirt i luften. Da han er 2 år ældre end mig, gik han jo ud af skolen op til min sommerferie (han gik ud på det tidspunkt fordi han blev et år i børnehaven), og vi havde en aftale om at han skulle til afslutningsfest på sin skole, kom han hjem til mig bag efter. Vi gik ind på mit værelse hvor jeg lige skulle rydde op, hvorefter vi lå som vi plejede. Det begynde at blive mørkt og han spurgte om han måtte sove hos os, og det fik han så lov til.. Og præcis den aften kyssede jeg ham for første gang, og han kyssede også mig.. Jeg ville ikke være hans kæreste, fordi jeg frygtede at vi ikke ville få nok tid sammen, når han skulle igang med sin uddanelse, men vi fortsatte vores kysseri.. Indtil han en aften spurgte mig ansigt til ansigt om jeg ville være hans kæreste og fra den aften af kom vi sammen. Vi boede sammen hele sommerferien, og brugte hver eneste time sammen, han mødte min familie og jeg mødte hans. Jeg var hans første kæreste, og han mente at han og jeg en dag ville blive gift, og få et lykkeligt liv sammen.. Jeg tog fat i ham en dag og sagde "Du starter på gymnasiet til næste år, og jeg skal i niende.. Vi får begge travlt. Er du sikker på at vi får tid nok til hinanden?" Og han forsikrede mig om at der aldrig ville komme noget i vejen for det vi havde. Vi startede i skole igen, og på det tidspunkt havde vi været i seng sammen, hvilket var det som fik mig til at stole 100% på ham, selvom jeg altid har stolet meget på ham. der gik to uger, udenproblemer vi sov stadig sammen, selv til hverdag. Han fortalte om en overlevelses tur med klassen, som varede 2 dage, hvilket betød at jeg ikke ville kunne få kontakt med ham, og jeg var fuldt forståelig for det, vi sagde farvel, kyssede, og han sagde han elskede mig, og glædet sig til at komme hjem.. Da det blev fredag, som var dagen han kom hjem på, skrev han en besked til mig som lød "Imorgen vil jeg gerne have at du kommer herhjem, og du må gerne tage mine ting med.. Vi skal lige snakke sammen:/" Jeg begynde at græde og spurgte indtil hvad der var galt, uden held. Han sagde vi skulle snakke om det imorgen. Dagen efterslog han op med mig pga. den grund jeg brugte til ikke at starte et forhold som var, at jeg frygtede tidsmangel. Efter det har jeg haft spiseproblemer, haft et øjeblik hvor jeg faldt om.. Men det er ikke pga. bruddet. Siden han gjorde det forbi havde han været ligeglad med alt hvad jeg foretog mig, og hvad jeg lavede og, ja bare mig generalt. Det gjorde mest ondt. Men nu kontakter han mig igen, og skriver og vi har en aftale d.22 september, hvor han skal herhjem og se film.. Men han er samtidig på en pige på sit gymnasie som står imod alt hvad han vil have i en pige. For det første er hun overvægtig, og han har altid sagt at han for alt i verden aldrig ville kunne være sammen med sådan en. Jeg har stadig ikke fået en ordentlig forklaring. Skal jeg spørger ham IGEN om han gar været mig utro? Er det virkelig muligt at miste så mange følelser på kun 2 dage? Skal jeg tilgive ham? udfra måden han opføre sig på, kunne det tyde på at han fortryder.. Eller er det bare mig? Hvis han vil tilbage til mig, skal jeg så tilgive ham, efter al den smerte, han udsatte mig for? Han har droppet alle sine gamle venner.. Jeg har selv snakket med dem, da vi har mange tætte fælles venner. Skal jeg fortælle ham at han ikke er til at kende længere, og at jeg ikke er den eneste som synes det? Han er ikke selv den kønneste dreng på kloden.. Det indrømmer jeg gerne, han er samtidig og meget speciel, og kræsen når det gælder piger. Jeg er model, og fik tit af vide at jeg dummede mig, da jeg åbentbart kunne finde bedre. Hvad gør jeg?!