kan snart ikke mere..
kan snart ikke mere..
Det hele startede i septemper sidste år hvor jeg mistede mine 3 næsten bedste venner, og nu skal jeg aldrig se dem igen. Efter det er det hele bare gået ned af bakke, mine forældre blev skilt et par måneder efter. Pludselig ville min bedsteveninde ikke snakke med mig mere, og hun flyttede i sommerferien. Efter det er jeg begyndt at blive drillet og alene. Engang imellem er jeg sammen med nogle af de andre fra klassen, men for det meste sidder jeg bare alene fordi pigerne de går når jeg begynder at tale til med osv. Jeg har engang selvskadet på mine ben, men jeg er holdt op med det igen. Arrene siger jeg bare det er fra pedaler fordi jeg cykler meget. Jeg er ikke god til noget, og jeg føler mig overhovedet ikke god nok. Mine forældre valgte, at mig og mine 2 søskende skulle bo hos min far. Mig og mine forældres forhold har aldrig været specielt godt.. De stoler ikke på mig, og jeg kan ikke finde ud af hvad det er jeg har gjort galt. Jeg for skældud for ting mine søskende gør hele tiden. Det sker flere gange om dagen. De lytter heller ikke til mig når jeg siger noget alvorligt til dem, som fek.s at jeg gerne vil skifte skole.. Jeg er virkelig nedtrykt hele tiden, jeg kan bare ikke være sådan rigtig glad! :-/
Hej med dig
Jeg synes du fortjener at være glad og hvor er du bare en sej pige....du gør det som rigtig mange ikke rigtig tør, nemlig at få fortalt om de ting der er svære inden i. Og du er virkelig god til at beskrive det, så det er meget nemt for mig at forstå hvordan du har det og hvorfor.
Jeg har nogle tanker og nogle ideer til dig, og så håber jeg du kan bruge dem.
Det første jeg tænker på er, at du har ikke gjort noget som helst galt. Og som du selv skriver, så fungerer det ikke så godt mellem dig og dine forældre og du får for eksempel skæld ud for det dine søskende har gjort. Jeg ved ikke hvorfor dine forældre gør det eller ikke tager dig seriøst når du fortæller, at du gerne vil skifte skole. Det er ikke din skyld, at de ikke tager dig seriøst.
Det andet jeg tænkte på var, om du godt ved hvad der sker, når man går rundt og er ked af det i længere tid? Det er nemlig sådan, at det går ud over ens selvtillid og man begynder at føle, at man ikke er god nok til noget. og det er en følelse som bare kan vokse sig større og større inden og til sidst kan det gå så ondt, at det ikke er til at holde ud.
Lige nu er det rigtig svært for dig og ud fra det du skriver, så går du meget alene rundt med de her ting. Du ha mistet nogle venner og din bedste veninde er flyttet, og det gør det helt sikkert ikke nemmere.
Derfor er det super vigtigt, at du får lidt hjælp til at få det bedre, inden at det hele bliver alt for svært inden i. Men lige nu lyder det til at du skal bruge en anden voksen end din far og mor, bare for lige at komme i gang. Og du har jo allerede startet ved at skrive herind.
Der er en person jeg kommer til at tænke på og som jeg synes ville være helt perfekt. Og det er den lærer du bedst kan lide i skolen. En lærer kan være rigtig god at snakke med, fordi en lærer er vant til at snakke med børn som har det lidt svært sommetider og det kan være rart for dig tror jeg. Men en af vejene til at du kan få det lidt nemmere, tror jeg er ved at få det nemmere i skolen. Og det er en lærers ansvar at det sker og derfor er det en god ide tror jeg.
Jeg ved godt det kan være rigtig svært, sådan lige at få startet og sagt det til læreren. Måske kunne det være en ide at skrive en mail eller et brev til den lærer først og så kan det være nemmere bagefter. Også fordi du er så god til at skrive og forklarer dig med ord.
Det andet forslag jeg har til dig er, at komme ind i chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne som også vil lytte og snakke med dig. Måske kunne det være rart at chatte anonymt med en voksen og det kunne være i sammen kunne finde andre muligheder til dig.
Men kære du.. det er ikke så nemt lige nu, men du skal vide at der er muligheder og at du er kommet godt i gang. Derfor håber jeg du prøver en af mine ideer og på den måde at det bliver lidt sjovere at være dig.
Venlig hilsen
Erroll