forelsket

brevkassespørgsmål

forelsket

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

hej jeg er en pige på 21. jeg bliver nogen gange bliver jeg vild tiltrukket af de forkerte personer. Det skal lige siges at jeg da jeg gik på efterskole var sammen med en lebbe det var faktisk dejligt men det holdte bare ikke har også været sammen med en hel masse drenge men det er som om når jeg ikke er sammen med nogen drenge så bliver jeg tiltrukket af nogen der er meget ældre end mig selv og som der arbejder med mig. Da jeg boede på opholdsted var det en af de kvindelige pædagoer jeg blev vildt forelsket i og nu er det så nået til min kontaktperson som er 38 og har barn og mand kan i ikke hjælpe mig med og fortælle mig hvad der sker oppe i mit hovde fantiser meget om hende både sexuelt og ikke det her virker sku for unormalt hilsen mig vil gerne være annomy

Svar: 

Hej med dig

Kærlighed, sex og følelser for andre mennesker, kan være både dejlige, rodet og forvirrende og derfor synes jeg det er godt, at du prøver at finde svar på dine tanker og følelser.

Jeg synes dine fantasier lyder fuldstændig normale og jeg tror de fleste mennesker kan genkende det du fortæller. Om det er om piger eller drenge, kvinder eller mænd, så kan vi alle sammen fantasere om både sex og kærliged til mennesker, som sommetider kan virke lidt uheldige eller urealistiske. Men det er normalt :)

Jeg tror det sker på grund af flere ting, men jeg kommer til at tænke på 3 ting, som jeg vil skrive til dig her:

1. Det første jeg tænkte på, er at alle de tanker og følelser nemt kan komme, når vi lærer nogle mennesker bedre at kende. Måske oplever vi sider af dem som vi rigtig godt kan lide, måske ser vi lidt op til dem eller måske synes vi bare de er frække og har et eller andet specielt over sig. Og når man så ser den person tit, så kan fantasierne sagtens begynde at komme. Det er der ikke noget galt med.

2. Jeg tænkte også på, at du skriver du både er til drenge og piger. Og derfor kan det være du er biseksuel og fint med det, men det kan også være at du stadig er ved at finde ud af hvad du bedst kan lide seksuelt og hvad der tænder dig. Når man er søgende og nysgerrig, så er du måske også mere åben over for dem du kommer til at kende godt.. og derfor leger du måske med tanken om sex med din kontaktperson.

Det er der heller ikke noget galt med.

3. Det sidste jeg tænkte på var, at du bliver tiltrukket af dem der arbejder med dig. Og måske handler det om, at det faktisk er en meget tæt relation i har.. altså I snakker om personlige ting og kender faktisk hinanden rigtig godt. Det er faktisk tit at kærlighed vokser, fordi man begynder at kende et andet menneske rigtig godt og man mærker måske at man har det godt i den persons selskab. 

En voksen og en professionel voksen er måske også en som giver tryghed hos dig. En som du synes er dygtig og rar. Alt det kan sagtens give lyst til at tage det næste skridt, nemlig kærlighed og sex.

Så kære du.. alt det du fortæller synes jeg er helt normalt og logisk..så jeg synes du skal slappe af med de tanker og følelser. På den anden side ved du nok også, at der er nogle forhold som ikke kan lade sig gøre.. fx med din kontaktperson nu. Men det er okay og det er okay at have fantasier.

En lille øvelse for dig, kunne måske være at skrive ned hvad det er for nogle ting der tiltrækker dig og som du synes er dejligt ved den person. Måske kunne det være sjovt og gøre at du bliver mere klar over hvad det er for nogle kvaliteter du gerne vil have hos en kæreste... Det kunne jo være der dukkede en sød fyr/pige op som du kunne blive kærester med :)

Jeg ønsker dig alt det bedste..
Venlig hilsen
Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program