Hej
Hvor er det godt du skrevet dine tanker ned og sendt dem herind til Cyberhus. Når man som i dit tilfælde har det så skidt at man cutter sig selv og får selvmordstanker, så er det vigtigt at få hjælp, for det kan ikke klares alene.

Du skriver, du i mange år har haft nogle problemer og du begyndte at cutte. Jeg forstår det sådan, du har kæmpet med problemer, som du ikke har fået hjælp til. Det der ofte sker når vi ikke får hjælp, eller føler os forstået, når vi har brug for det, så gemmer vi vores problemer væk. Nogen reagerer ved at holde sig for sig selv, andre ved at være vrede på alt omkring dem og nogen ved at hade sig selv. Men fælles for dem alle er, at det ikke er noget problemerne går væk af, tværtimod bliver det kun værre. Det jeg vil frem til er, dine problemer skal ikke gemmes væk, de skal frem og snakkes om, for at du kan få det bedre.

Du skriver det hele er blevet opdaget og de sidste måneder har derfor været rigtig hårde. Så forstår jeg det sådan, du har levet med dine selvmordtanker alene og efter dit selvmordsforsøg, er der blevet taget fat på dit problem. Jeg tænker du har haft det svært så længe, at det er blevet til din hverdag, at det er den måde dit liv er på. Det jeg mener er, vi beskytter os selv, ved at skabe vaner vi tror vi ikke kan leve uden, og som får os til at føle os trygge. Vi kan derfor have svært ved at se hvordan livet ellers kunne være.
Nu da der er kommet hjælp på, tænker jeg, du måske føler dig utryg ved hvad der skal ske, hvordan du skal foholde dig. Og derfor er det meget vigtigt du får lov til at vide hvad der sker omkring dig. Det vil sige, du skal få din mor til at fortælle dig hvad der bliver gjort for at hjælpe dig. For den hjælp der er sat på, er til for at hjælpe dig og derfor skal du også have mere tid til at snakke med nogen om dine tanker. Det leder mig videre til dine selvmordstanker. 

Du har ret når du skriver, dine tanker om selvmord ikke bare forsvinder. Det skal du have hjælp til. Derfor har du brug for en der kan støtte og vejlede dig i, hvordan du skal forholde dig når du bliver allermest trist. En som kan få dig til at tænke gode tanker om dig selv og dit liv og som kan få dig til at handle på en anden måde end at cutte dig selv, når du har det skidt.
Så når du spørger hvordan du skal komme videre, er mit råd, du skal have hjælp af en psykolog. Hos en psykolog, er det dig der bestemmer hvad du vil tale om og hun vil støtte og vejlede dig. Du har brug for en psykolog som kan hjælpe dig til at forstå dig selv, så du kan bruge dine dårlige oplevelser til at komme videre, så du ved hvad du skal gøre næste gang du har det svært.
Nu ved jeg ikke hvilken hjælp det er, du får lige nu, som du skriver om. Men hvis det ikke er en psykolog, så prøv at snakke med dem eller din mor om at finde en psykolog til dig. Du giver også udtryk for, at du gerne vil tale med dem selv - altså uden din mor. Jeg tror, hvis du beder dem om at få noget alenetid med dem, vil det være muligt. Din mor behøver ikke altid være til stede, og du har ret til at tale med dem selv. Det håber jeg du vil prøve at bede dem om, hvis det vil gøre at du føler dig mere tryg i at fortælle hvordan du har det.

Hvis du har brug for at tale om dine selvmordstanker med andre, vil jeg også anbefale dig livslinien. De har meget erfaring med at tale med flok med selvmordstanker. Du kan ringe til dem på 70 201 201 alle ugens dage mellem 11-23.
Jeg ved godt det er rigtigt svært for dig, men du skal ikke klare livet alene, det er der ingen der skal.

Jeg håber du kunne bruge mit svar.
Mange hilsner Maria