Hej, jeg er en pige på 14 år gammel. Jeg blev slået og slået i en lang perode, det vil sige omkring 2 år hvor til sidst kom en dame fra kommunen og opdagede det hvor hun fik snakket med min mor. Min mor hader mig nu fordi hun mener at alle i byen ved det her. Jeg går ikke i skole, fordi alt det der vold i familien har påvirket mig. Jeg har droppet det hele, stoppet med at snakke med mine veninderne og alt det der. Jeg er begyndt og hænge ude med forkerte venner, og bruger for det meste internettet. Jeg kan blive væk op til mange timerne, tage ud til byen om natten og alt det der. Jeg har skåret i mig selv mange år, fordi jeg føler at jeg bliver svigtet. Min mor behandler mine søskende pænt, er aldrig uvenner med dem eller noget men det er altid mig der får skylden. Fx. faldte min lillesøster over et vindue, og smadrede vinduet ved uheldet men hun sagde at jeg skubbede hende med vilje. Wupti, så måtte jeg ikke komme ind i huset mere i to dage. Jeg har oplevet at blive smidt ud af huset som halvnøgen, osv. Jeg gemmer altid mig, og græder. Jeg smadrer ting nu, fordi det er det jeg kommer med vreden ud. I et par måneder sultede jeg selv, og fik et øgenavn som "Anoreksibarn" Jeg har kontaktet kommunen, og min sagsbehandler har taget det seriøst men nu hvor min mor ikke slår mig mere tror hun at alt er iorden men det er ikke det. Jeg har virkelig svært med at fortælle om mine problemerne irl, og følelserne. Jeg er ret en stille pige, og indelukket. Jeg venter på at starte i skole igen, men indtil videre har jeg ikke en skole. Jeg forsøgte selvmord, og tog et overdosis piller i August måned - men jeg brækkede kun op, kunne ikke spise noget ect. kom aldrig på hospitalet, fordi jeg aldrig sagde det. Her i dag tog jeg æsken med Parodi piller og Pinex - jeg var så tæt på at tage dem, fordi jeg føler at jeg ikke magter mit liv mere. Jeg bliver ikke slået mere, det burde jeg være tilfreds med det.. men jeg er stadig påvirket, jeg græder mig selv i søvn om aften fordi jeg er bange for at det skal ske igen. Jeg får sommetider en lussing på kinden, men næsten hver dag skal hun skælde mig ud og true mig. Hun har bl.a ønsket at jeg skulle komme væk fra hende, og fleregange har jeg overvejet at stikke af hvilket gjorde jeg det i 2010. Jeg stak af fra aflastningstedet med min "ballade-veninde" og blev fundet af politiet klokken 2 om natten. Nu føler jeg at jeg ikke magter mit liv igen, den eneste udvej er at jeg tager pillerne eller finde på en anden måde jeg kan komme væk men jeg kan bare ikke fortælle mine følelserne irl. Det er så svært, det ender med at jeg altid tøver fordi jeg er bange for om de ikke tror på mig. Om lidt fortryder jeg den her besked, og sletter hvis jeg ikke sender det nu. Hvad skal jeg gøre? :/