Kære dagbog. d. 19-12-2012 i dag fik jeg fortalt samtalegruppen hvem jeg i virkeligheden er, min fortid og hvad der ligger dybt inde i mig. Jeg gik i en anden samtalegruppe i over et år. 1 ½ år og det var jeg rigtigt meget glad for. Men der kom så nogle tidlidsproblemer som gjorte svært at bruge samtalegruppen og derfor, måtte der tages en beslutning for hvad der så skulle komme til og ske fremover, jeg var rigtigt ked af det og det havde jeg været i flere måneder og fik ikke noget ud af gruppen, da jeg ikke havde tillid til den og det blev ikke bedre, kun værre og det påvirkede også gruppen. Lederne af gruppen tilbudte mig, at komme over i en anden gruppe, jeg havde ikke lyst, da jeg ikke synes det var MIN skyld at tilliden var opstået, så det handlede meget om person spørgsmål. Men efter flere samtaler på Cyberhus med netværksrådgivning. Kom jeg frem til en beslutning, at det ikke handlede om problemet i gruppen, men om hvordan jeg for det bedre og kommer videre og for ændrede de ting i min hverdag som gør at jeg for det bedre og ikke går rundt og er så ked af det hele tiden og virkelig føler mig nedtrykt og jeg må holde op med at være naiv, eller holde op med at glemme mig selv, hele tiden. Fordi jeg blev jo i gruppen, fordi jeg ikke ville væk fra den, selvom jeg udmærket godt vidste, at jeg havde det dårligt i gruppen og ikke følte at jeg fik noget ud af den. Så jeg valgte at tænke over det i nogle dage, hvor jeg havde træffet et valg og at sige ja til den anden samtalegruppe, så jeg kunne komme i gang med terapi igen og udvikle mig. Alt det som jeg havde holdt inde, alt det som jeg ikke har følt jeg ikke kunne snakke om i den gruppe. Jeg valgte at se problemerne i øjne og måtte begyndte at fokusere på, at det handler om mig og ikke om gruppen længere, så jeg ringede til den ene leder nogle dage efter og sagde ja, til at begynde i en ny gruppe snareste og jeg kom til mit første terapi møde dagen efter i en ny gruppe og var meget spændt, skrev dagbøger om mine forestillinger om hvordan det ville være og hvordan mine følelser ville reagere. Men jeg fik en positiv oplevelse og jeg er glad for at være komme i en ny gruppe. Men det har været hårdt at skulle tage de nødvendige beslutninger, fordi det tager hårdt på en at skulle flytte sig fra problemerne og indse at det kun er en selv som kan gøre noget ved det, man kan ikke få andre til at gøre noget, som de ikke har lyst til. Jeg har lært. ”Nogle gange er man nød til at gøre noget, som man ikke har lyst til”