titel
titel
hej, jeg er blevet smidt ud af min efterskole, og det er noget lort, for jeg har en dejlig kæreste som jeg elsker, som stadig går der, og bor rimeligt langt væk, som jeg lige pludselig ikke kan se hver dag mere, og som jeg savner hele tiden... jeg blev smidt ud af 10. så nu skal jeg finde job eller sådan noget... siden er jeg begyndt at ryge meget tjald igen, hvad skal jeg gøre
Hej
Jeg kan godt forstå hvis du syntes dit liv er lidt svært i øjeblikket, for det er aldrig rart at skulle undvære den man elsker, samtiddig med man ikke ved hvad man skal stille op med sit liv.
Jeg vil prøve om jeg kan hjælpe dig, ved at starte med det sidste du skrev.
Når du skriver, du er begyndt at ryge meget tjald igen og du ikke ved hvad du skal gøre, så forstår jeg det sådan, at du enten gerne vil stoppe eller ryge mindre. Nogen ryger i forbindelser med fester, koncerter eller andre begivenheder, nogen ryger for at dulme smerter eller flygte fra virkeligheden, andre fordi det giver dem en fællesskabsføllelse med dem de ryger sammen med. Der kan være mange grunde, og det kan blive et stort problem hvis tjalden styrer ens liv, således at man mister interessen for alt andet.
Jeg kan godt forstå det er rart at ryge noget tjald når det hele er lidt svært, men det kan også forlænge den svære tid, fordi man ikke bliver klogere på hvad man vil. Har du tænkt på hvorfor og hvornår du startede med at ryge tjald. Det behøver ikke være nogen kæmpe grund til det, men sommetider kan det hjælpe en til at finde frem til hvorfor man ryger. Har du prøvet at snakke med nogen om hvordan du har det. En du har tillid til og som er god til at lytte, og som kan hjælpe dig videre, så du ikke skal være alene med dine problemer.
Du skriver du blev smidt ud af 10.klasse og du derfor ikke ved hvad du skal gøre. Jeg forstår det således at du har 9.klasse eksamen, hvilket giver dig flere muligheder. Har du tænkt på om der er nogle uddannelser du kunne tænke dig, eller eventuel lærepladser? Jeg ved det kan virke ret uoverskueligt. Derfor har du den mulighed at tale eller maile med en studievejleder, som kan snakke med dig om hvad der er dine interesser, så du kan blive mere klar på hvad dine muligehder er. Du kan for eksempel gå ind på www.roskildebib.dk /studievejledning - der kan du både maile og tale med dem over telefonen.
Du er selv inde på om du skal tage et arbejde. Et arbejde kan give dig muligheder for at prøve dig selv af og ideer til hvad du gerne vil. Jeg tror det er vigtigt, du kommer i gang med at lave noget som giver dig mening, men få nogen til at hjælpe dig, så du bliver støttet i de mål du finder ud af du gerne vil opnå. Kunne det tænkes at din familie vil kunne hjælpe dig eller en anden voksen du kender?
Jeg kan godt forstå det er svært at være væk fra din kæreste, specielt når I er vant til at være så meget sammen og hun giver dit liv mening. Når vi savner, så kan vi nærmest blive lammet og have svært ved at foretage os noget. Men ofte, er den bedste løsning at finde nogle andre ting som kan give os mening, indtil vi skal være sammen med den vi elsker igen. Det jeg mener er, at tiden går hurtigere hvis du har noget meningsfudlt at lave og et arbejde kunne være en midlertidig løsning, til du finder ud af hvad du vil og så får du samtidig løn så du har mulighed for at besøge din kæreste.
Jeg syntes det er rigtig flot du har skrevet herind, for det er det første skridt til at ændre på hvordan du har det. Du har mange muligheder for at skabe noget godt med dit liv, men det er vigtigt du får snakket med en voksen der kan hjælpe dig på vej. Hvis du har mod på det, kan du for seksempel skrive til cyberhus chat, og prøve beskrive hvordan du har det lige nu. De vil vejlede dig og du vil have mulighed for at blive mere bevidst om hvad du har lyst til.
Jeg håber det var et svar du kunne bruge
Mange hilsner
Maria