P-piller?

brevkassespørgsmål

P-piller?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Hej cyberhus :) Er ikke helt med på hvordan p-piller virker, hvordan man tager dem, hvad de gør osv. Tør ikke spørge mine andre veninder, da de så nok finder mig dum.. Så ja det ville være skønt hvis i ville forklare det for mig! Hilsen S

Svar: 

Hej S

Det er godt, du skriver ind til os med dit spørgsmål - og bare rolig, det er ikke dumt.

Helt kort er p-piller en form for prævention, der er baseret på hormon. Man tager en pille dagligt 21 dage i træk, og holder så 7 dages pause. I pausen får man menstruation, og den kan godt være lidt svagere end normalt. Man starter med p-piller den første dag i sin cyklus (den dag, man får menstruation), og er beskyttet allerede fra første pille. Man er også beskyttet i den uge, man holder pause.
Jeg synes, du skal læse på sexliniens hjemmeside om p-piller. Der står det meget detaljeret og uddybende, og du kan læse det ved at klikke her.

Selvom man tager p-piller, er det stadig vigtigt at bruge kondom, medmindre man er sammen med en fast partner. P-piller beskytter nemlig ikke mod seksuelt overførte sygdomme som klamydia og herpes.

Jeg håber, du kunne bruge mit svar

De bedste hilsner

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program