Kære Cyberhus :-) Jeg vil starte med at rose jer frivillige! Det er helt igennem fantastisk med rådgivere som jer! Nåår, nu aner jeg ikke om jeg overhovedet henvender mig til det rigtige sted.. Og beklager selvfølgelig, hvis det er det forkerte sted.. Men ja.. Jeg er en 16 årig pige som lever et ret dejligt liv faktisk.. Jeg arbejder og går i 1.g.. Men nu kommer min mærkelige tanke.. Det hele startede september 2011... Jeg var sammen med min kusine, og hendes ven.. Jeg havde altid syntes at han var møg irriterende af en eller anden syg mærkværdig årsag.. Men alligevel faldt jeg for ham.. Og vi fandt sammen.. Vi var det mest lykkelige par nogensinde.. Det hele gik som det skulle, dog var der små barketeller.. I marts 2012 friede han til mig, da jeg blev gravid.. Selvom vi var unge var vi indstillet på at tage ansvar for vore lille diamantklump.. Han familie elskede mig, jeg blev betragtet som deres datter, hvilket var dejligt! Han var simpelthen svigermors drøm.. Men desværre skete der en spontan abort /: og vi mistede den lille.. Men kærligheden var der og vi kæmpede videre.. I sidste ende fik vi en lejlighed sammen, boligopsparing, bil og fælles økonomi.. Det siges at han var 18 år gammel.. Pludselig vendte det hele 360 grader.. Vi skændes og blev aldrig enige.. Vi prøvede op til flere gange at redde forholdet, men ej lykkedes det.. Indtil vi gik fra hinanden oktober 2012.. Jeg gik psykisk ned, og var indstillet på at tage livet af mig selv.. Jeg kunne simpelthen ikke glemme ham, eller få ham ud af hovedet.. Jeg valgte at være stærk og glemme ham.. Det tog mig noget tid at sunde mig igen, derfor valgte jeg at finde en som kunne erstatte hans plads, men jeg følte mig ikke bekvem derfor lod jeg være.. Hellere stoppe imens legen er god.. En dag sad jeg og kiggede mine gamle beskeder igennem på facebook og ser at min eks forlovede havde fundet en anden, solgt bilen, købt ny bil, fundet en ny lejlighed.. Jeg blev ikke rigtig ked af det.. Han er voksen nok til at tage hånd om sig selv.. Men siden da bliver jeg irriteret når jeg hører hans navn, eller ser billeder af hans kæreste.. Jeg går og tænker på ham, men jeg er slet ikke tiltrukket af ham overhovedet.. Jeg spurgte min mors veninde om råd, da hun er psykolog og hun fortalte mig at min eks har gjort alle de ting for at "gå imod" sig selv.. Bilen, lejligheden, og opsparingen.. Han valgte at komme af med det hele.. Hvad synes du?:-) Ser frem til at høre fra dig..