budget
budget
Hej Cyberhus
Jeg ved ikke om det her er den rigtige brevkasse, men nu prøver jeg alligevel. Jeg er 21 år og skal snart flytte hjemmefra. Jeg prøver at lave mig et budget, men det ender hele tiden i minus, selvom jeg har en opsparing og kan lægge 1000 kr til mit budget hver månede. Hvordan kan jeg fastslå mine faste udgifter? Hvor meget koster forsikring? Jeg vil gerne have en indbo, ulykke og sundhedsforsikring.
Hvor meget skal jeg betale i skat? jeg bor i København og har intet arbejde og skal leve af SU (5700 kr) og min opsparing. Så vidt jeg har kunnet se på internettet skal man betale omkring 23% i skat, men er der ikke forskel på hvor meget man skal betale i skat? Altså om man er bankmand eller studerende?
Hvis man bor på et kollegium er det så hver enkelt beboer som skal betale for internet og tv-licens eller hører det med i huslejen? Hvor meget koster licens? Kan jeg få noget tilskud eller andet hjælp når jeg har angst, depression og personlighedsforstyrrelse? Jeg vil også gerne have penge til medicin, ellers kan jeg ikke klare studiet.
Hej med dig..
Det lyder rigtig spændende, at du skal til at flytte hjemmefra og jeg kan godt forstå du har en masse spørgsmål.. så det er fint du er på jagt efter svarene.
Den her brevkasse handler om rettigheder og loven, så det passer ikke helt så godt her. Problemet er, at vi ikke har en brevkasse eller nogle personer som rigtig kan svare på dine spørgsmål. Og jeg synes det er rigtig vigtigt, at du for de her svar af en person du kan snakke med og spørge om ting, og hvordan person kan forklarer det ekstra præcist. Hvis du får svar på alle de her spørgsmål i en brevkasse, så tror jeg nemt det kan blive endnu mere forvirrende. Derfor vil jeg i stedet forklare dig, hvilke mennesker der kan hjæle dig med at give dig svar på dine spørgsmål.
Det vigtigste er, at du har en voksen til at hjælpe dig. Det kunne være din far eller mor, eller måske en kontaktperson. Hvis ikke de kender svarene, så skal I sammen gå ned til din bank og snakke med en bankmand. Alle mennesker der har en bankkonto, kan få hjælp og rådgivning af en bankmand. Jeg synes, at du sammen med en voksen, skal ringe til banken og få aftalt en samtale, så er jeg sikker på, at du kan få svar på dine spørgsmål.
Jeg er ret sikker på, at din bankmand også kan forklare dig lidt om skat, men omkring det med forsikringer, så skal du sammen med den voksne kontakte et forsikringsselskab og få nogle tal på hvad de forskellige ting koster.
Omkring det med tilskud til medicin, så er det et spørgsmål du skal stille til enten din læge eller din sagsbehandler på kommunen, og igen kunne det måske være rart at have en voksen med i den snak.
Så det var ikke meget hjælp jeg kunne give dig, vemn jeg synes det er vigtigt, at du får svar af de voksne som ved præcist hvad det går ud på... jeg håber du finder dine svar.
Venlig hilsen
Erroll