Kære du

Det lyder til at være en rigtig svær situation du står i og jeg kan godt forstå, at du er meget frustreret, ked af det og vred. Derfor synes jeg også, at det er rigtig godt, at du har valgt at skrive her til Cyberhus for at fortælle om din situation og dine følelser. Jeg vil forsøge at komme med mine tanker omkring det som du skriver og give nogle råd til, hvad du kan gøre.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det du oplever på ingen måde er okay. Når du er i dit hjem skal du føle dit tryg og sikker og det er direkte ulovligt, at din bror slår dig. Selvfølgelig kan der jo ske det, at man bliver vred og måske siger nogle sårende ting. Men det må på ingen måder være sådan som du beskriver. Man må aldrig slå, og jeg tænker på, hvad det er, der går så galt, at din bror kommer helt derud.

Jeg kan læse, at du forsøgt at fortælle dine forældre om det og jeg tænker, at du havde regnet med, at de ville hjælpe dig og at det kunne ændre på, at din bror slår dig. Jeg synes det er rigtig godt, at du har valgt at sige det til dem og jeg kan godt forstå, hvis du føler dig svigtet, når nu de ikke har fået det til at stoppe. Det kræver utrolig meget mod, at skulle fortælle sådanne ting og derfor tænker jeg også, at det må være utrolig hårdt, hvis man ikke føler, at man bliver taget seriøst. Det er rigtig fint, at du på den måde har forsøgt at få dine forældre til at tale om det og se hvor alvorligt det er. Det er vigtigt, og det må du ikke opgive. Jeg er rigtig glad for, at du har mod på at skrive her til, for det viser, at du ikke har opgivet at få hjælp.

Jeg kan godt se, hvorfor du måske har tænkt, at det at cutte er den eneste mulighed der er tilbage for, at få dine forældres opmærksomhed. Men som du selv skriver, så er det ikke en god løsning – det vil kun gøre det hele endnu svære for dig, selvom det måske kan virke til, at det ikke kan blive værre lige nu. I din situation synes jeg i stedet, at du er nødt til overveje at betro dig til én anden, du har tillid til. Det kan være en lærer, en pædagog, én anden voksen i familie eller måske en venindes mor? Du skal betro dig til én der kan hjælpe dig med at snakke med dine forældre, eller én som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du så skal gøre. Du skriver, at du ikke føler, at du har kunne fortælle det til nogle af dine veninder eller andre og jeg kan sagtens forstå, hvor svært det må være. Det er dog rigtig vigtigt, at du får snakket med nogle om det, for det er vigtigt, at det bliver stoppet og at der bliver lyttet til dig. Hvis du synes det er for svært at skulle forklare, hvordan du har det og hvad der sker, så kan du bruge dette brev og mit svar til dig og vise det den person, som du vælger at snakke med. Du beskriver rigtig godt i dit brev, hvordan du har det og hvor slemt det er med din bror og derfor vil det at vise brevet, være en gode måde, at få det sagt.
Husk, at du fortjener at følge dig tryg og sikker i dit eget hjem og at have nogle som du kan fortælle alt og som lytter og hjælper. Jeg vil også anbefale dig, at kigge forbi vores chatrådgivningen, eller ringe til børnetelefonen, hvis du har brug for at snakke med en voksen du ikke kender. Deres telefonnummer er 116 111 og du kan læse mere om den her: www.bornetelefonen.dk .

De bedste hilsner
Katrine