Det går mod mig selv

brevkassespørgsmål

Det går mod mig selv

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 8 måneder siden

hej jeg har det problem at jeg går mod mig selv og alle mine prencipper jeg er nemlig begyndt her i en lang periode at virke som en bøsse og tænde på andre i min alder som er mit ejet køn, men JEG VIL IKKE VÆRE HOMOSEKSUEL! i staten troede jeg bare det var en fase men det har æfterhånden varet i lang tid. er det kun en fase og er det derfor at jeg reagerer på den her måde nu at det er ved at være slut eller kan jeg ikke inse det men det vil ødelægge mit liv mine håb og drømme jeg vil bare være adminlig på det punkt jeg har aldrig været bange for at skille mig ud men det her er anderledes og et sted jeg ikke ville skille mig ud fordi at det er noget helt andet end det med at være lidt sær for det er jeg og det ved jeg godt, men jeg vil ikke være bøsse. og jeg ser ikke mig selv som bøsse og syndes der er ulækkert, ikke at jeg har noget imod bøsse men jeg synes det er ulækkert at to mænd skulle være sammen, men lige pludselig kommer noget over mig og så bliver jeg en helt anden og den anden person kan jeg ikke lide men det er som om at den anden person nedbryder den rigtige mig så hjælp mig. hilsen ham i modgang undskyld stave fejlende og de manglende kommaer og puntummer jeg plejer at være mere grundig men jeg er så fustræret.

Svar: 

Hej med dig!

Det er super fint, at du skriver herind, når du er frusteret. Det er rigtig godt at komme ud med alle sine tanker, når de bare begynder at fylde for meget inde i hovedet - hvilket jeg godt kan fornemme at det gør på dig.

For mig at se er der to mulige scenarier - enten så er det bare en fase, hvor du er ved at finde ud af hvem du og hvad du er til, og her kommer der nogle helt naturlige overvejelser omkring andre af ens eget køn, eller også er du rent faktisk homoseksuel, og er i den fase, hvor du er ved at skal acceptere, at det er sådan du er. Lad os tage dem en af gangen.  

Som du selv nævner, kan det sagtens bare være en fase - også selvom du synes, at den har varet i lang tid. Når man først har fået tankerne, kan de være svære at slippe af med igen - måske især hvis du går og tænker, at du bare ikke vil være bøsse. Det kan måske være endnu sværere at komme af med tankerne igen, fordi du bliver ved at gå og tænke på, hvor forfærdeligt det vil være (i dine øjne), hvis du er bøsse. Så det kan absolut ikke udelukkes, at det er en fase - hvilket er helt naturligt i din alder; at man bliver nysgerrig på sin egen seksualitet og bliver i tvivl om, hvad man er til.

Men det kan naturligvis også være at du er bøsse, og selvom du meget tydeligt udtrykker, at du bare ikke vil være det og synes det er ulækkert, så har jeg lyst til at sige til dig, at der intet er galt i at være bøsse. Der findes rigtig mange homoseksuelle i Danmark, og det er slet ikke så unormalt, som det tidligere har været, og som det stadig er i mange andre lande. Det er meget acceperet i Danmark at være homoseksuel - langt de fleste accepterer at folk er forskellige og har forskellige lyster og behov.

Derudover er der selvfølgelig masser af udfordringer i forhold til at skulle indse at man er homoseksuel. Nogle homoseksuelle har nærmest vidst hele deres liv, at de er homoseksuelle, og når de så når din alder, er de ret afklarede med, at det er sådan de er. Andre finder først ud af det senere i livet - ofte i teenage-årene, hvor man som dig begynder at overveje, hvem man er og hvad man kan lide, og måske bliver i tvivl om man er til piger eller drenge. Og som du også mærker, kan det være en rigtig svær tid, fordi teenage-årene i forvejen godt kan være lidt kaotiske med skole og venner og familie og fremtidsplaner osv. Man prøver at passe ind i alle de her sammenhænge, og man vil bare gerne være normal som alle andre. 

Du nævner også at du ikke ser dig selv som bøsse - at indse at man er homoseksuel kræver en hel ny måde at se sig selv på, og det bliver også en ny måde ens omgivelser skal se en på. Jeg kan sagtens forstå, at alt det her kan være meget frustrerende og forvirrende og det hele ville være nemmere, hvis man bare kunne beslutte sig for, at man altså ikke vil være bøsse, og så vil alle ens tanker gå væk. Men sådan er det jo desværre ikke. Vi kan ikke ændre på, hvordan vi er, og hvis du finder frem til, at du er homoseksuel, så er det rigtig vigtigt, at du accepterer dig selv, som du er.  Jeg kan sagtens forstå alle de frustrerede tanker, du har om at være homoseksuel, fordi det som du også selv siger vil ændre alle dine drømme og planer. Men hvis du er homoseksuel, vil du bare blive ulykkelig af at blive ved at forsøge at være noget andet. Og selvom livet ikke bliver som man har gået og troet og håbet på og drømt om, kan man stadig få et rigtig godt liv og blive lykkelig.

Det jeg tænker, der er vigtigt for dig, er at finde ud af om det er en fase, eller om du rent faktisk er homoseksuel. Og der er desværre ikke nogen nem måde at finde ud af det på - du er nødt til at give det tid. Du må prøve at acceptere, at du har de her tanker og overvejelser (som er helt normale i din alder), og prøve at udforske dig selv. Du skriver ikke noget om din erfaring, hverken med drenge eller piger, men prøv måske engang at være sammen med en pige og se hvordan det er, og hvis du stadig tænder på drenge, kan det være du skal prøve at være sammen med en dreng for at finde ud af, om det er noget for dig.

Jeg sender dig lige et link til hjemmesiden fra Landsforening for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. De har nemlig en ungdomsafdeling hvor man både kan ringe til dem over ungdomstelefonen og snakke med dem, eller man kan skrive en mail til dem, eller man kan chatte med dem. Her kan du komme til at snakke med nogle voksne som selv har prøvet at være i samme situation som dig og haft nogle af de samme tanker som dig.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker dig held og lykke.

Med venlig hilsen Janni

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program