Hvor mange ar fortjener din arm? Hvor mange tårer skal ramme gulvet? Hvor mange venner skal du skuffe endnu?
Hvad skal der til før du tager dig sammen?
Du kan jo ikke blive ved sådan her, og det er du godt klar over. Så hvorfor tager du dig ikke sammen og bekæmper det? Jeg er min egen værste fjende, jeg burde være min egen bedste ven. Jeg har spildt så mange dage, uger, måneder på at have angst nu. Jeg kunne have lavet så mange ting, haft det så sjovt fået så mange minder. Men jeg har bare lagt herhjemme.
Det kører i ring for mig.
Jeg har det godt og så propper jeg mig med mad som selvfølgelig fører til endnu et angstanfald.
Hvorfor er det så svært at vende de tanker? Og den onde cirkel for den sags skyld.
Jeg vil jo ikke have det her liv, jeg vil være rask. Være fuld af liv og sprede glæde som jeg gjorde før.
Min veninde skrev til mig i går
’’Jeg savner dig og dit fantastiske humør og din positive indstilling til alt og alle andre end bitchy piger’’
Det er hårdt, jeg skrev at jeg var bange for at den pige alle kender aldrig kommer tilbage. Så svarede hun
’’ Du vil altid være fantastisk. måske ikke så sprudlende, men er sikker på, at det på en eller anden måde er gemt.’’
Jeg håber at hun har ret. At jeg kun har det sådan her midlertidigt, men for helvede. Jeg bliver 17 inden længe! Jeg vil sgu da gerne ud at leve igen hvorfor har jeg så svært ved at komme videre så? Det er jo det jeg vil for fanden!