Hej Johanna

Jeg kan sagtens forstå, at du må have det hårdt, når dine veninder vender dig rykken. Jeg kan ikke udtale mig om, om det er nogle klassekammerater, som du snakker om, men hvis det havde været mig selv, havde jeg prøvet at finde en anden vennegruppe. Her snakker jeg om, at du f.eks. kunne starte til en form for fritidsaktivitet, hvilket automatisk ville give dig nogle venner.

Angående den første veninde, du skriver om, kan jeg også sagtens forstå, at du er bange for at "prikke" til hende, da det måske kan få hende til at bryde sammen. Men på dette punkt, tænker jeg, at du må prøve at spørge hende direkte, hvad hun vil med jeres venskab.

Jeg håber, at noget af det jeg har skrevet, har kunnet hjælpe på nogle måder.

Christian

Du kan måske prøve at forklare din første veninde at du er bange for at miste hende og at du rigtig godt kan lide hende. Jeg tror ikke at hun vil blive sur over at du siger det, men derimod glad over at der er en som kan lide hende. Det ville jeg hvert fald blive.
Jeg ved ikke hvad i laver når i er sammen, men måske skal i lave noget andet end bare at snakke, så alt ikke bare handler om cutting, og så kan din veninde tænke på noget andet.
Prøv at få nogle andre venner. Det kan være hårdt altid at være den "stærke" veninde der står klar til at hjælpe andre. Det ville være godt for sig også at få nogle veninder som er raske så du ikke skal være så bekymret for dem
Du kan ikke være ansvarlig for at din veninde bliver rask for sin anorexi. Det eneste du kan gøre er at støtte hende.
Jeg har selv angst og jeg ville ønske jeg havde en veninde som dig som blev der i tykt og tyndt. Mine veninder skred da jeg fik det svært.
Hilsen Line

 Hej 
Jeg kan sagtens forstå dig! Det må virkelig ikke være nemt, at være sat op imod det.
Jeg tænker, at det måske ville være rigtig godt, hvis du kunne snakke med nogle omkring det her?
Nogle voksne- jeg kan ikke lige umiddelbart se hvor gammel du er, men hvis du går til præst og har et godt forhold til hende/ham så kan du msåke snakke med præsten om det ( præsten har i hvertilfald 100% tavshedspligt- jeg vil jo ikke love noget, men der skal i hvertilfald ske noget meget drastisk før, det bliver sagt videre ) der er måske også en venindes mor, dine egne, forældre, din læge, en lærer på skolen, noget familie eller en anden voksen ( Måske også bare en rigtig god veninde, hvis det er nok) som du måske har det godt med. Jeg ved nemlig, at sådan noget kan fylde rigtig meget, og det lyder det også til det gør her.
Men det er selvfølgelig helt op til dig. 

Mht. læreren så skal du selvfølgelig bare lige vide ( ved jo ikke om du ved det i forvejen ), men en lærer har jo tavshedspligt, men kun til en hvis grænse. Så hvis du fortæller en lærer om hvordan det hele er og med din veninde bl.a hende i klassen, så kan jeg ikke love dig, at han/hun ikke tager fat i problemet og kontakter forældrene. Som jeg forstår det, så skar du i dig selv.. og hvis det er gentagne, tænker jeg, at læreren måske også vil gå videre med det.

Der er en forening der hedder " LMS ". Måske kender du den allerede, men det er en god rådgivende side, hvor du kan chatte og maile til dem omkring hvordan du har det. Både med din veninde som har en spiseforstyrrelse, men også omkring det at skære i sig selv. ( Hvis jeg forstod det rigtigt (-; )

Men det kan selvfølgelig også bare være, at du bare har brug for, at få luftet tankerne her og med en rådgiver måske.

Mange kram og håbefulde ønsker om bedring til dig og dine veninder 
herfra (-: