Hvor længe mon det holder?
Jeg er ved at falde ind i de dårlige vaner igen^^ Det bliver sværere og sværere at spise. Jeg kan godt, også flere gange om dagen, og kan også godt spise fede ting som ost, men det er som om jeg mangler inspiration.
Jeg går bare og er sulten hele tiden, men når jeg overvejer at spise, skifter jeg mening, fordi der ikke er noget ”godt” at spise.
Jeg fantaserer om mad hver dag. Hele tiden faktisk. Jeg tror ikke der går mange minutter uden at jeg tænker på mad. Det er typisk ting som ”Ej hvor kunne jeg godt spise…” eller ”Jeg er mega sulten, men orker ikke at tage på..”
Jeg fantaserer om smagen og om konsistensen – ja, jeg piner nærmest mig selv ved at tænke på det, uden at give mig selv lov at spise det.

Men man må lide for skønheden.

I starten var det efter faste kostplaner, men nu er det bare når jeg ikke kan holde sulten ud længere. Jeg føler at det hele er ved at ramle sammen. Jeg føler at jeg når som helst kan give op.
I næste uge skal jeg ud og spise med en veninde. Vi skal både have sandwich og is.
Jeg ved ikke om jeg er mest bange for de mange kalorier og skyldfølelsen, eller om det er efterdølgende, om jeg kan holde mig tilbage.

Jeg ved ikke rigtig mere. Jeg kan se det på min krop, og mærke det på mit humør. Jeg er gladere! Men tanken om alle de kalorier jeg indtager? Hvor længe kan jeg holde til det?
Min far siger ”Du er ikke en skid bedre end alle de der anorektiske piger” – fatter han det ikk?
Jeg må leve enten eller.

En ven skal til Tyskland i næste uge, og har tilbudt at købe noget med hjem. Jeg overvejer at sige ja. Slik og sprut er lige hvad jeg mangler til at dulme smerterne.
Men burde jeg ikke sige nej? Er jeg ikke bare svag, og ender med ædeflip? – Jeg er splittet.