Forvirret

forumspørgsmål

Forvirret

forumspørgsmål af
Louise
Oprettet 13 år 1 uge siden

Hej...

Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med mit indlæg, så I må undskylde, hvis det bliver en omgang selvmedlidenhedspis......

Kender I det, når det hele bare er noget lort? Sådan har jeg det lige nu. Alt er så fucked up i mit lille hoved. Jeg kan ikke holde styr på mine tanker, som næstsen kun omhandler mad og kalorier. Jeg kan ikke holde det ud længere! Jeg bliver sindssyg af det! Ja, jeg er i behandling og har været det i flere år - altså i behandling for anoreksi (eller nu er det faktisk atypisk anoreksi, engang var det bare 'normal' anoreksi)... Jeg er så træt af at kæmpe mod stemmen der siger at jeg er fed, ulækker og dum, men samtidig har jeg indset at jeg ikke kan undvære behandlingen... Jeg er blevet 'glad' for stedet, mine medpatienter og behandlerne, så jeg vil ikke sendes hjem på tim-out, det ville jeg ikke kunne klare! Sagen er den at jeg til i går skulle have taget 1,2 kg på og jeg havde faktisk taget 1,3 på - der var bare lige det, at det kun var fordi jeg havde drukket næsten to liter vand lige før jeg skulle vejes, hmm, men hvad skulle jeg gøre, jeg blev jo nødt til at have taget nok på. Spiseforstyrrelsen er sådan okay tilfreds fordi det bare var vand, men jeg, jeg ved ikke helt hvad jeg føler om det. Jeg er forvirret over det. Jeg ved at det jo er forkert og jeg er så bange for at de finder ud af det til næste gang, hvor jeg igen skal have taget på. Og selv om jeg er så bange for at de finder ud af det, så var jeg lige ved at fortælle en af sygeplejerskerne det i dag, fordi jeg slet ikke kunne holde mine tanker ud mere. Men selvfølgelig sagde jeg det ikke og har heller ikke tænkt mig at gøre det. Nu sidder jeg herhjemme og tænker, tænker hvordan jeg skal komme igennem weekenden herhjemme uden støtte ved måltiderne (altså min familie er her jo, men det er ikke det samme som på afsnittet!). Åh, hvor er jeg abre træt af det hele...
 

Undskyld hvis det er noget roddet noget der ikke er til at forstå, og hvis nu der skulle være nogen der har giddet læse det hele, så siger jeg mange tak...

Hilsen L

Kommentarer

Aww ):

 

er ked af at høre du har det sådan.

Du skal ikk være bange for om de finder ud af det med vandet, du skal være bange for hvor dårligt det er for dig selv, for det er virkelig en dårlig ting ):

 

Spis din mad, du kan dø af det andet, og jeg er 100% sikker på du ikk er fed og ulækker.

<3

478

 Hej Louise,

jeg kan høre du har det virkelig slemt, og at du er meget forvirret for tiden. Jeg tror godt du ved hvad jeg vil fortælle dig, at du skal være fornuftig og alt det der, men bare prøv at være afslappet ;-)

Jeg forstår dig faktisk godt, selvom jeg aldrig har haft rigtig spiseforstyrrelse. Da jeg var yngre var jeg bange for at blive for tyk, og forsøgte at sulte mig selv i en periode, men det er heldigvis gået over nu.

Jeg tænker ikke specielt over hvad jeg spiser, selvfølgelig har jeg ikke lyst til at være usund, men jeg spiser hvad jeg har lyst til og er rimlig slank alligevel. Så mit bedste råd er at blive ved med at kæmpe mod "stemmen", det skal nok blive bedre på et tidspunkt, og husk at man bare skal mærke efter i sin krop hvor meget mad man har brug for, og så vidt muligt stole på det.

Jeg håber du kan bruge mit råd ;-)

Kh Mig 

531

 Søde Louise. Jeg kan høre, at du har det svært, og jeg føler med dig. 

Jeg tror, de fleste kender til at have gjort noget, vi ikke skulle og så have dækket over det.

Nogen gange mener jeg, at det er rigtig at blive ved at dække over det, hvis at det beskytter andre. Fx behøver min familie ikke altid vide, når jeg har det svært, da det ikke kan hjælpe, andet end at gøre dem kede af det. 

Men pædagogerne på det opholdssted, hvor jeg bor, bliver jeg nød til at fortælle det. Hvis jeg har skåret for dybt og har brug for behandling, skal jeg sige det, selvom nogle af dem bliver sure på mig over det. Hvis jeg ikke siger noget, bruger jeg alt for mange kræfter på at stresse over det - hvad det lyder, som du også gør - smiler.

Så jeg synes, at du skal fortælle, at du drak så meget vand, før du blev vejet, til sygeplejerskene på afsnittet. Du kan evt sige det til den, du har det rarest med, som du ved vil reagere bedst. Fortæl, hvor meget du har stresset over, at du føler, du har snydt. Jo længere du venter, jo sværere bliver det. 

Jeg håber virkelig, at du får sagt det, og at de tager i mod det på en ordentlig måde. Og så er jeg glad på dine vegne over at du føler, behandlingen hjælper. 

Knus og opmuntrende smil fra mig :-)

484

Hej Louise.

Jeg kender selv, de tanker du går med. jeg ved virkelig hvordan du har det. og du skal vide, det er så fedt at du er i behandling. det er så fedt at du er indlagt for det, du er så heldig, fordi der er så mange med anoreksi som ikke kan komme i behandling for det, fordi de ikke er syge nok overhovedet. og du skal nok vinde over denne her sygdom, du skal bare blive ved med og kæmpe selvom det er mega svært.

det kan godt være, at du drak vand, inden du skal vejes men det er jo begrund af sygdommen. synes virkelig du skal fortælle det til personalet, til de meget bedre kan hjælpe dig. de bliver ikke sure på dig over det. der er så mange der drikker vand inden de skal vejes ,, fordi så tror folk de har taget på. men det bedste du kan er at være ærlig.

hvorfor kan du ikke blive der i weekenderne hvis du ikke synes du har nok støtte derhjemme?

Kender du LMS landsforenigen mod spiseforstyrrelser og selvskade ? det kan være, du kan snakke med dem. de er rigtige gode og snakke med og de hjalp faktisk mig. Du kan ringe til dem fra Mandag til Torsdag 18-20 og der er også en chat du kan benytte. du kan tjekke hjemmesiden ud på lmsnyt.dk

og håber du snart bliver rask, og for det bedre.

mange tanker herfra

kh Felicia

533

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program