Jeg har haft et meget besværligt kærlighedsliv, og har haft en kæreste der var så fyldt af lyst til at bestemme og styre, og behandlede mig så dårligt, at da jeg endelig gik fra ham, var jeg fysisk syg og havde angst. det tog lang tid at komme ovenpå igen, jeg kæmpede hårdt, og lærte igen at få et nogenlunde normalt forhold. så mødte jeg en, som er så sød ved mig og behandler mig grænseløst godt.

Jeg var sikker på vi sku være sammen altid eller meget længe. men så var jeg til min venindes fest. og hendes ven var der ogs, og udover festen var vi alle tre sammen to-tre dage, og vi havde det fedt. men Jeg har været sammen med den ven, som også har en kæreste. han var virkelig sød og jeg prøvede at lade vær men det ku jeg ikk. Jeg skammer mig rigtig meget. Jeg tænkte "det her gør jeg aldrig igen. så jeg siger det ikk til min kæreste for der er ikk nogen grund til han skal være ked af noget der egentlig ikke betyder noget i det lange løb, specielt ikk, når jeg ikk har tænkt mig at gøre det igen"

Men problemet er, at nu føles det helt forkert at være sammen med min kæreste?! Jeg ved ikke hvorfor. jeg føler ikke det samme og jeg har ikke lyst til at kysse ham på samme måde mere. Og han virker ikk interessant egentlig. Måske er jeg dårlig til forhold. ?! værst af alt er, at vi lige har skrevet under på en lejekontrakt til en lejlighed. JEG HAR DUMMET MIG!!!!

Hvad skal jeg gøre?

Fortæl mig ikk hvilken stor selvisk idiot jeg har været, jeg ved det ):