Altså man siger jo gerne, at dem der bare kigger på er ligeså medskyldige i mobningen. Men en ting man altid kan gøre er at gå over og snakke med pigen. Måske kan I blive gode veninder? Måske er du stærk nok til at forsvare hende?

Jeg blev selv mobbet, da jeg gik i skole, alle mine år gik med mobning. Det var det rene helvede. Aldrig nogen der forsvarede mig eller hjalp mig eller snakkede til mig. Det var bare mig, der var problemet.

Men jeg vil helt klart sige, at du skal gå over og snakke med hende. Vise hun er god nok. Det tror jeg, hun vil sætte pris på. :)

Det er rigtig svært. Altså da jeg gik i de små klasser, det var dengang Scooby Doo var på Cartoon Network, der havde jeg en barndomsveninde i skolen, og vi gik jo i klasse sammen. Hun var en del større end mig, altså både vægt mæssigt, men også højre end mig. Grunden til jeg nævner Scooby Doo, er, at der begyndte at komme nogle nye afsnit med spøgelserne tykke og tynd, hed de. Så i skolen blev vi altid kaldt tykke og tynde. Egentlig kan man måske godt kalde det, at det startede "uskyldigt", men det gør jo ondt, når man bliver kaldt noget dårligt.

I starten tror jeg faktisk, at det var min barndomsveninde, der blev mobbet mere end mig, men vi var sammen hver dag undtagen når vi var uvenner. Men hovedsagen er, at vi var sammen. Jeg var vidne til, at de behandlede hende dårligt. Altså en dag lokkede de andre hende med ned på pigetoilettet, hvor de simpelthen trak bukserne ned på hende. Selvf begyndte hun at græde, men jeg gik da også ned og trøstede hende med det samme. Men det er rigtig svært at vide, hvad katten man skal gøre i situationen.

Man kan så sige, at da jeg stoppede på skolen, stoppede hun så også. Vi skiftede begge skole, men jeg kom så tilbage til den samme skole. Dumt nok! For nu var det jo pludselig min tur til at blive mobbet meget mere end i starten.

Men jeg ved da godt, at det kan være rigtig svært at skulle støtte en, som bliver mobbet. For tænk nu, hvis man selv bliver mobbet?! Man kan jo altid starte i det små. Måske bare starte med at sige hej til hende? Eller godmorgen? Der er ingen, der siger, at det skal være højlydt, men begynd i det små. Hvem ved, måske ender du med at turde "vise" det. Hvis du forstår, hvor jeg vil hen? :)