Hvor går grænsen? Hvornår slår man op?

forumspørgsmål

Hvor går grænsen? Hvornår slår man op?

forumspørgsmål af
Sofie
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Hvordan fanden slår man op med sin kæreste?
Hvornår ved man om det er det rigtige at gøre?

- Jeg elsker ham, men går og er mere ked af det end glad! Er det virkelig for meget at forlange, at en fyr skal vise at han elsker en? Det er det eneste jeg har brug for - En der "forguder" mig, og ikke gemmer mig væk, eller behandler mig anderledes foran hans venner.

- Hvis jeg slår op, er jeg bange for at jeg aldrig finder en der elsker mig igen. Jeg er utrolig opmærksomhedskrævende pga. mit lave selvværd/selvtillid, og har bare brug for en der er der. Jeg kan ikke undvære en der bekræfter mig, men gider heller ikke gå og føle mig udnyttet.

- Har tager mig selv i, flere gange, at tænke på andre fyre. Nogle gange (til fester) håber jeg inderligt at drengende flirter med mig, for så føler jeg mig noget værd.
Jeg er bange for, at slår jeg op med min kæreste, vil der gå lang tid inden jeg finder en ny - og så vil jeg i mellemtiden ende som en billig tøs, kun fordi jeg søger selvværd.

- Men det er jo ikke kun grå dage. Der er jo også dage hvor jeg svæver på den lyserøde sky, og ikke kunne drømme om at slå op. Hvad fuck gør man!? :(

Jeg kan virkelig godt lide ham, men det er som om at det ikke er nok. Som om jeg hele tiden vil have mere, noget bedre osv.

I må ikke tro at jeg har truffet mit valg, for det har jeg langt fra! Jeg har bare brug for synspunkter udefra. Hvordan har I slået op med jeres ex-kærester og hvorfor?

Kommentarer

Inden du foretager dig noget som helst overhovedet, synes jeg du skal tænke tingene igennem evt. skrive alt ned, som du føler er galt. Tage snakken med ham og konfrontere ham med det, inden det er for sent.
Du skal fortælle drengen hvad han gøre forkert?? Nu er jeg selv dreng, og nogle gange tænker drenge altså ikke hele tiden på hvordan ens kæreste har det, når man kan se hun virker glad i ens selskab.

262

 Ja, du har jo helt ret, jeg tror bare jeg er bange for at konfrontere ham.
Som du siger, er det jo ikke altid drenge at tænker lige så meget som piger, og er derfor også lidt bange for hans reaktion. 

Sidst jeg konfronterede ham, reagerede han med at sige, at han ikke synes der var noget galt i forholdet, og at alt var perfekt. Hvis han har det sådan, er det måske også lidt svært for ham, at yde noget mere, hvis han synes han gør sit bedste allerede.

Men ja, det er vel bare en af de ting jeg bliver nødt til at lære: At sige til og fortælle hvordan jeg har det.

269

Sådan som jeg ser på det, så søger du bekræftelse. Grunden til du ikke føler dig "elsket" eller rettere sagt for gudet som en prinsesse eller dronning, er netop at han ikke giver dig hans fulde opmærksomhed! Det føler du ikke.. Jeg synes, at hvis en pige har det sådan - Så er det hendes egen opgave at få bedre selvtillid og selvværd, men selvfølgelig skal din kæreste (drengen) Er næsten 110% på, at han ikke aner hvad han gøre og er oppe i mod, pga. han tror du har det perfekt, ligesom ham! Det er bare forkert, at han tror det - Hvis han kender dig og virkelig elsker dig, vil han se fejlen i jeres forhold.. Det er ikke hans skyld, vil jeg sige med det samme. Men "jeres" fordi, en dreng er ikke nok til at få dit selvværd op, hvis det er det ud mangler. Hvis det er opmærksomhed du søger, så tror jeg bare det er den forkerte dreng, at søge opmærksomheden hos, netop fordi du, ikke føler han værdsætter dig nok, som du kræver af ham.

257

Tak for dit svar!

Hvordan får jeg selvtilliden og selvværdet op?
Jeg kan da godt nyde mig selv nogle gange, men det meste af tiden har jeg det bare ikke godt med mig selv.

Self er det ikke hans skyld (eller ansvar), men jeg har bare svært ved at fortælle ham hvad der er galt og hvad vi kan gøre ved det - Fordi jeg ikke selv ved hvad jeg skal gøre?

Skal jeg bede ham om at give mig mere opmærksomhed? Er det ikke for meget at forlange?
Hvad gør jeg for at finde ud af om det er hans opmærksomhed, eller opmærksomhed i det hele taget jeg mangler?

250

Jeg kender godt til det med at man har brug for bekræftelse.

Jeg har haft store problemer med det, MEN - som en før har sagt forstår fyre ikke altid hvad der foregår.

Og efter jeg snakkede med min kæreste, sagde hvordan jeg havde det, og sagde "jeg vil vide jeg er det bedste, og ikke bare okay, så du bliver nødt til at fortælle mig de gode ting ved mig ofte, hvis du mener dem". Efter det, husker han at sige det, for han mener det jo, det bare ikke altid han husker at sige det, fordi han jo selv ved det. Men det kan hjælpe rigtig meget. Fortæl ham præcis hvordan du har det. Det kan sagtens ske, at han så kan give dig al den opmærksomhed du behøver, så du glemmer alle de andre fyre.

Synes du skal give ham en chance, ved at fortælle ham det. hvis ikke du fortæller ham det, kan han intet gøre. Og hvis du elsker ham bør du helt sikkert give ham den chance, for at gøre noget.

D.<3

226

Tak for dit svar!
Jeg ved self godt at srenge ikke er tankelæsere, men gid de var!

Har nu fået snakket lidt med ham, og jeg har sagt at det ville være dejligt med et par søde beskeder o.l. en gang i mellem, der viser at han tænker på mig.
Til det svarede han bare, at det gider han ikke. Han kan ikke se noget i, at skulle sende beskeder om at han elsker mig, for det ved jeg jo allerede.
Ja, det ved jeg, men jeg har stadig brug for at få det af vide!? - Det havde han intet at sige til.

Det irreterer mig. Det er hårdt at sidde med en kæreste man inderst inde elsker, men alligevel ikke føler man kommer nogle vegne med.
Skal jeg bare acceptere at jeg har brug for mere opmærksomhed, end han giver mig, eller vil det være sådan i alle forhold?
- Self er alt bedre i forelskelsesfasen, men det kan da ikke være rigtigt, at det eneste tidspunkt vi er "kærester" er når vi er alene sammen derhjemme?!

243

...Fra Sofie!

249

Og det gælder uanset hvem af jer det er, eller hvis det er den samme :b man skal ikke affinde sig ed noget der er "okay". Man skal have noget der lever op til det der gør en lykkelig!

212

Jeg er lidt forvirret fordi Christina har skrevet, men opretteren er Sofie ikke? Nå men uanset - NEJ. Accepter ikke sådan noget.

Det er det samme som at sige til sine børn at man ikke gider vaske deres tøj fordi man allerede har vasket det én gang. Det skal jo vaskes igen, og man skal sgu også have at vide ens kæreste elsker en!!

Prøv at tage snakken igen, og sig at du har brug for at blive mindet om det, og hvis han ikke "gider" lægge det arbejde i det, så er han sgu ikke det værd! Man skal ikke affinde sig med sådan noget, for NEJ, det er ikke sådan i alle forhold. Ja, der er en foelskelsesfase, men man kan sagtens vedligeholde den gode følelse.

Jeg har været sammen med min kæreste i over 1 år, og vi har det ligeså fedt som før, og for det, er det nødvendigt at vedligeholde det, og sørge for at minde hinanden om at man elsker den anden, og prøver at gøre lidt ud af det så det ikke bliver gråvejr. Tag snakken en gang til - og hvis han ikke fatter noget, så fortjener du sgu noget bedre! (:

God jul! <3

246

 Ja, undskyld jeg forvirret dig lidt - Sofie og Christina er egentlig den samme person, men ville ikke have at folk der kender mig, skulle genkende mit indlæg (da jeg har andre indlæg som Christina herinde)^^

Men det er ligemeget nu. Nu er jeg bare så trist og forvirret over min kæreste at det hele er lige meget.Jeg ved at jeg fortjener bedre, men er efterhånden blevet så afhængig af hans bekræftelse (det at vi stadig er sammen) at jeg ikke nænner at slå op. Hvor skulle jeg så få bekræftelse? Vil jeg så nogensinde få en kæreste igen? Desuden ved jeg heller ikke hvordan man slår op. Og hvad man gør bagefter (for vi går i skole sammen, og vil derfor mødes tit) - han har gjort det klart for mig, at hvis jeg slår op vil han slette mig som ven på fb, og ikke snakke med mig. Forståeligt nok, men alligevel ikke særlig rart at tænke på, at man bare gerne vil skilles som gode venner.


Den eneste grund til, at han skulle slå op med mig, ville være hvis jeg begyndte at skære i mig selv igen - hvilket jeg har overvejet mere og mere på det sidste (da jeg også har andre ting at kæmpe med)!

Det er ondt, og slet ikke fair, men ser snart ingen anden udvej.

God jul til dig også (og endnu en gang tak fordi du svarer)
:)


 

330

Hej igen! Håber du havde en god jul alligevel.

Jeg kender dine tanker. får man en kæreste igen. får man en der vil elske en ligeså meget. Hvad skal man SÅ gøre.. Alt det der. Men det er ikke noget liv, at blive hængende i det gamle, som man ikke er ÆGTE lykkelig i, når man kunne tage chancen og faktisk finde lykken.

Og det kan føles lidt tomt i noget tid, men det bliver okay, og JA du finder en der er ligeså gd, hvis ikke bedre, og som kan gøre dig glad. Der findes millioner fyre. Og helt sikkert en der vil bekræfte dig mere, end din nuværende, og som kan få dine tanker væk fra selvskade, andre fyre og tvivl..

Og man bør ikke blive i noget, man tvivler så meget på, og som ikke giver en det, man behøver.

Ikke noget med at skære i sig selv! Det fjerner ikke nogen smerte. hverken udenpå eller indeni - tvært imod. det forstærker det. følelsen af at alt er skidt. desuden får du nogle grimme ar af det, som du ikke vil være stolt af senerehen. Tro mig! Og hvad skal det nytte. hvordan skal man få det bedre af at skade sig selv. Det kan man ikke, du kan kun få det bedre ved at hjælpe dig selv. Det er det samme som, at sige at en syg bare skal ligge på gaden, når man rent faktisk burde få ham/hende på et hospital. Det hjælper ikke at forværre tilstanden for sig selv. Du burde gøre noget godt for dig selv. gør noget du har lyst til, eller spis noget du har lyst til eller køb noget du har lyst til. Det lyder sikkert åndssvagt men det virker altså i længden. MEGET bedre. Og hvis du har lyst kan du også fortælle mig om de andre ting du render rundt med. og hvis ikke er det også okay. Jeg håber det hjælper bare lidt, og at du får det bedre. og at du vælger det der er bedst, for dig selv!

D. <3

336

Jeg ved jo godt at du har ret!
Det hjælper ikke at skære, men det føles alligevel så dejligt når man har samlet en masse tanker og følelser indeni. Så fjerner jeg fokus fra det indre, og fokuserer i stedet på den fysiske smerte.. Selvom det er dumt:(

Hmm.. Jeg ved ikke helt hvad jeg har lyst til?
Alt det jeg ønsker, kræver at jeg selv kæmper for det - Men det kræver jo at jeg har noget selvværd!
Det hele er en ond cirkel, og jeg føler bare at jeg er et stort omvandrende problem (bl.a. også derfor jeg får lyst til at skære).

Lige pt. går jeg med nogle spiseproblemer, som faktisk ødelægger min selvtillid rigtig meget - Jeg har i mange år "lidt" af overspisning, med anorektiske perioder - Jeg har aldrig fået hjælp, men nu har jeg fået tilbudt noget gruppeterapi. Har kun været der et par gange, men da der ikke er fokus på spisning, føler jeg ikke rigtig at det hjælper. Måske er jeg bare for utålmodig.
Jeg skal snakke med en psykolog om noget tid, så vi skal bedømme om det hjælper, men er bange for at jeg ikke kan få andet hjælp (ja, er bange for ret mange ting^^).
Jeg er ikke decideret psykisk syg, så de kan ikke gøre meget andet nu..

Jeg skal være sammen med min kæreste i morgen, så nu må vi se hvordan det går. Jeg håber ikke at han fatter mistanke om noget. Han plejer at være god til at opfatte når der er noget galt.
Jeg vil gerne give ham en chance til - Jeg må simpelthen tage mig sammen, og sige hvad jeg vil have!
Ja, jeg giver det lige et par uger, for selvom jeg har det sådan her, kan jeg ikke lade være at savne ham lidt.

- Jeg håber du ved, hvor taknemlig jeg er for dine svar!

/Christina

314

Hej pige.
Har lige siddet og læst det hele, og er spændt på at høre hvordan det gik!

292

Har det på samme måde som dig... :O

315

Gad vide hvad hvad der blev? hvad mon der blev af dig?

Jeg tror helt sikkert og sansynligvis at jeg gik glip af noget.

94

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program