Hej mennesker!
Jeg har virkelig brug for jeres hjælp, for mit liv kører ikke helt på skinner for tiden.
Undskyld på forhånd, hvis det hele blir lidt rodet^^

- Kærester, følelser og sex:
Forord: Jeg har en dejlig kæreste, og vi har været sammen i snart 3 måneder. Vi mødtes på nettet, og skrev i lang tid sammen, før vi mødtes. Nu går vi så på samme gymnasium, og det er rigtig dejligt at kunne se hinanden hver dag (vi bor næsten en times transport fra hinanden).
Men...
Jeg føler at han har ændret sig. Før i tiden, skrev og ringede han hele tiden til mig - savnede mig, ville være sammen med mig osv. Nu foregår der så mange nye ting, at jeg faktisk føler mig lidt glemt. Vi har snakket lidt om, at vi ikke skulle blive for afhængige af hinanden, men hvornår er man det?
Skal jeg være ærlig, føles det nogle gange som om, vi bare er venner med fordele - Det skræmmer mig, for han er min første rigtige kæreste, og jeg vil ikke miste ham! Til tider føler jeg mig bare udnyttet - Vi husker tit at sige at vi elsker hinanden, men føler lidt at vi har glemt hvorfor?
Ved bare ikke hvordan jeg skal sige det til ham?
Jeg har aldrig været god til at snakke om følelser, og er alt for usikker på mig selv, til bare at springe ud i det.
Please kom med nogle gode forslag eller egne erfaringer!

Spiseforstyrrelse?
Jeg har meget længe (flere år) gået med dårlige spisevaner - Overspisning/tvangsspisning/kedsomhedsspisning, spisning i smug, sulteperioder osv. Jeg har så endelig fået taget mig sammen til at tage til lægen, og går nu til samtaler hos min læge, til jeg skal til en samtale på Psykiatrisk Center i november (der skal de så bedømme hvor "syg" jeg er).
Mit problem er bare nu, at jeg faktisk er bange. Er også i tvivl, om jeg overhovedet er så syg, som jeg går og bilder mig selv ind, for føler mig ikke syg.
Jeg har andet i hovedet end mad (så meget andet, at det er på grænsen til det stressende).
Er der andre med overspisning derude? Har i fået hjælp?

Hjælpen er så tæt på, men er så bange for det hele lige nu.

Har så meget mere på hjerte, men kan ikke rigtig få det ud.
Håber alligevel at I vil give respons på det jeg har skrevet. Har virkelig brug for et andet syn på livet, end mit eget.

Knus Christina