Er det så slemt at være anderleds?

forumspørgsmål

Er det så slemt at være anderleds?

forumspørgsmål af
Iris
13 år
Oprettet 5 år 4 dage siden

Jeg er rimelig anderledes end dem i min klasse. Når jeg vælger musik vælger jeg 80er musik. Det er åbenbart kun for gamle mennesker mener alle i min klasse.

Så er jeg også ret interesseret i film og fransk filosofi fx Jean Paul Santre. Der er ingen der forstår min tankegang. Når de så endelig gør er det altid sådan noget totalt ikke-behageligt så som når de bagtaler en gammel dame i bussen.

Somme tider føler jeg mig meget alene. Den ven jeg har ude for skolen er den eneste person hvor jeg faktisk føler at det giver mening at tale med. 

Mine klassekammerater gider rent ud ikke at snakke med mig fordi at jeg ikke hører det samme musik som dem eller ikke går i det samme tøj som dem.

Men er det virkelig så vigtig at vi ligner hinanden alle sammen, og hvorfor skal det være så svært at være anderledes? 

Kommentarer

Hej. Det virker måske som et ret åbenlyst svar, men nej, det er der overhovedet ikke noget galt i! Det vigtigste er først og fremmest, at du er tilfreds med dig selv og glad for, hvem du er. Dem, som ikke vil tage dig for den du er, er ikke dine venner og ikke værd at bruge tid på. Man skal aldrig gå efter nogle, som vil have, at du ændrer dig. (Heller ikke kærester!) Nogle gange passer man bare ikke lige ind, og det er også helt okay. Det tror jeg, alle har prøvet mindst en gang i deres liv. Så længe det ikke er dig, der lukker folk ude.

Jeg har selv haft det svært i skolen, men de venner jeg fik, kom faktisk naturligt. Dem, som man er nød til at anstrenge sig for at få, er, efter min mening, ikke venner. Jeg synes personligt, det er mega sejt, når folk står ved sig selv. Og alle er anderledes, - det er bare forskelligt, hvor tydeligt det ses.

Husk nu bare, at du skal gøre det du vil, om andre kan lide det eller ej. Btw er 80er musik sgu da det fedeste. Vær ligeglad med de andre, for når du skal videre, f.eks ud af skolen, ser du sandsynligvis aldrig størstedelen igen. 

175

Held og lykke fremover :) 

155

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program