Hej jeg er en dreng på 16 snart 17 år.

Det kan godt være at min tekst er lang, men ville i ikke lige kigge på den alligevel? ;)

Jeg vil betegne mig selv som selvsikker og moden, men genert og har ikke brug for at udtrykke mig meget.

Jeg faldt for en pige for omkring 1 år siden og er færdige med 9. Klasse og ser ik hinanden længere.
Jeg har aldrig følt for en pige som hende, hun er ikke just en ...pige der findes mange af. Mest fordi hun har store sociale problemer og er helt vildt sky... men på en anden måde end andre, hun ved hvem hun er og hvad hun kan. Som et plus fra hendes side er hun meget køn. Kombinationen af alt dette virker ret... Sjældent.
Det tænder mig på en eller anden måde...

Jeg begyndte at prøve at tale med hende. Det burde
egentligt havde været nemt fordi jeg har det lettere end hende med det sociale, men jeg var
ikke klar over hvordan jeg skulle
gøre...

Så ja, det gik ikke som det kunne havde gjort. Jeg havde noget modspil fordi hun ikke var klar til en kæreste endnu.

Da vi så gik ud, fik jeg ikke afklaret det hele - jeg fik ikke et klart "Ja" eller "Nej". Dog var hun ikke blevet interresseret i mig. Tror jeg. Hun ville ikke gå en tur til galla festen og sådan... Men jeg ved at der var noget før.

Nu har jeg kommet lidt over det, men da jeg så så hende her for nyligt på gaden, fik jeg det dårligt og begyndte at tænke meget på hende igen... Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre?

Om chancen er brugt, ved jeg ikke. Altså min nuværende holdning er at det enten er gået i vasken eller også smed jeg det bag mig uden det var nødvendigt?

Lige nu ved jeg hvordan jeg ville gøre hvis jeg fik chancen igen, og er ikke ligeså bange. Men ville det være mærkeligt?

Jeg tror at vi skal gå på samme gymnasium efter 10. klasse. Så jeg ville kunne begynde der fra.

Hvad siger i? Jeg er villig til at tage chancen selvom at jeg kan blive såret igen, hvis det bare betyder at jeg FÅR chancen igen hvis i forstår...

Tak for tålmodigheden :)