troen på dig selv er den vigtigste!

forumspørgsmål

troen på dig selv er den vigtigste!

forumspørgsmål af
Hende.
Oprettet 11 år 11 måneder siden

Jeg er typen, der tænker meget. De mest umulige, ligegyldige, dybe, vigtige og seriøse spørgesmål stiller jeg konstant mig selv. Her for tiden er mit spørgsmål: Hvordan kan jeg stadig være ulykkelig, deprimeret og afhængig af cutting, når jeg på samme tid endelig er blevet lykkelig, endelig har fået det jeg har kæmpet så længe for? Jeg har altid gerne ville lære nye ting og altid været overbevist om, at hver dag er en ny mulighed for, at lære noget om både dig selv og livet. Men nu har jeg længe gået og været ulykkelig og ensom. Men selv nu hvor jeg har fundet kærligheden som jeg førhen manglede, er jeg stadig fanget i mine egne tanker, fanget i min egen frygt for at fortiden, skal hjemsøge fremtiden. Livet er smukt, jeg skal bare lære at se det. Jeg tror på kærlighed, jeg tror på tro og håb, men det eneste jeg mangler at tro på, er den vigtigste del.. Mig selv. Tro, håb og kærlighed er ingenting, når jeg ikke engang tror på mig selv. Hvordan kan jeg forlange, at andre mennesker vil acceptere eller elske mig, når jeg ikke selv kan? Udad til er jeg hende den glade pige, hende med de blonde krøller, hende med guitaren og sang stemmen der dagligt høre ord som ”Jeg ville give alt for at leve dit liv” men ser i det fra min side, ville jeg give alt for ikke, at leve mit liv. Ganske rigtigt er der ting jeg ikke vil give slip på, for eksempel min kæreste. Han lyser selv de mørkeste stier op. Men når det så er sagt, er mit eneste problem mig selv, min frygt for at træde ved siden af, min frygt for at blive såret igen. Den frygt bliver hurtigt til, endnu et ar på min hud.

 

Tro på håb og kærlighed, men vigtigst af alt, stol på dig selv og dine valg <3. 

Kommentarer

 Hey.

En af grundene til at du måske føler dig ulykkelig, og ensom, kan være hvis at du hele tiden prøver at være hende den kønne pige, med guitaren, og stemmen, ( siger ikke at det er noget du gøre bevidst ) det kan være noget at man gøre helt ubevidst. Ligesom hvis at man i skolen har fået rollen som den sjove eller dumme, så kan man helt ubevidst komme til at ville leve op til den rolle. Mit råd er hvis at det i såfald er det, så kan du jo prøve at frigive dig fra den rolle, og ellers bare se alt fra en lysere side. Det kunne måske også være at du skulle prøve at snakke med en voksen, eller en rigtig god ven, eller eventuelt din kæreste. håber at svaret hjælper :)

546

Jeg har for år tilbage, været nøjagtig det samme sted som du er nu..
Jeg kendte ikke min plads i livet, jeg følte ikke at jeg var hende folk så mig som.
Jeg havde en skøn kæreste, men skar i mig selv, prøvede at tage en overdosis af piller, men det gik (heldigvis) ikke.
Jeg følte mig ikke lykkelig, men samtidig ulykkelig.
Jeg vidste ikke hvad der var galt, men snakkede heller ikke med nogle om det.
Hvis jeg var dig, ville jeg sætte mig ned og skrive ned hvad du synes er dine problemer og hvad der gør dig trist og ked. også selv de små hverdagsting du synes er ubetydelige..
kig på dem og se om nogle af dem har noget med hinanden at gøre og se om det er nogle du kan løse.
Hvis du har et godt forhold til din kæreste hvor i kan snakke i dybten om tingene, synes jeg du skal snakke med ham så han måske kan hjælpe dig med at løse dine problemer så du kan bliver helt lykkelig :)

Men du skal bare vide. du er ikke alene. der er MANGE der har det ligesom dig :)

586

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program