Efter et år sammen, hvor jeg har vendt på hoved og fødder for hans skyld. Jeg lod ham flytte ind hos mig, betalte alle hans udgifter i 4 måneder. Bare fordi at han var for doven til at få et job. Hvad var takken? Ikke en skid. Han levede videre som om at alt det jeg havde ofret ikke betød noget, da gik det op for mig at jeg ikke skulle bo med ham mere. Da jeg fortalte ham det, var det mig der var badguy over at føle mig udnyttet, over at "svigte" ham, som jeg havde ofret alt for. Ikke så meget som et tak. Jeg har betalt over 10.000 for ham . Og jeg kan  ærligt sige at jeg har brændt fingrene for sidste gang. Kærlighed gør mig blind. Desværre, formår jeg altid at finde de voldelige, taberne, eller dem der ikke kan komme videre med deres liv. det er fedt. Nu sidder jeg hos min mor, som jeg på grund af ham er nød til at bo hos, ude på bølandet. Fyldt med loppebid fra hendes klamme køter :( Øv, jeg glæder mig til at flytte igen. Hvis bare det var så let at komme videre og helt over min kæreste. Jeg er desværre noget af en hængetrold. Hvad blev der af de fyre der lover guld og grønne skove, og som rent faktisk holder det? suk....