Om igen, men stadig ingen hjælp :(
forumspørgsmål
Om igen, men stadig ingen hjælp :(
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Inderst inde
Hejsa.
Jeg hedder Christina og er 15 år.
Jeg er (igen) kommet så langt ud at jeg er begyndt at planlægge mit selvmord.
Jeg tænker konstant over om pulsåren skal skæres over, eller om jeg skal tage piller? Jeg tænker på begravelsen, og afskeden med alle dem jeg kender.
Jeg er sågar allerede gået i gang med brevet!
Men men men ...
Selvom jeg lyder til at have 'styr på det' så er der faktisk bare et "problem". Jeg ved godt at det ikke kommer til at ske! Uanset hvor langt jeg kommer ud, og hvor meget jeg har lyst til at dø, kan jeg ikke gøre det?!
Nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg kun vil gøre det for at få opmærksomhed, men ved godt inderst inde at det ikke kan stilles sådan op..
Jeg gider bare ikke kæmpe mere.. Jeg frygter fremtiden, er bange for om jeg overhovedet kan klare det?! Så hellere afslutte det hele nu...
Min 2.bedste veninde hader mig, og jeg er uforberedt på vores terminsprøver, som starter på onsdag, på trods af at jeg har været flittig hele min skolegang.
Mine forældre forstår mig ikke (ikke bare typisk teenage-ting nej! Min far siger jeg bare skal tage mig sammen, og min mor at jeg ikke vil andet end at have ondt af mig selv?!) Nu er jeg så begyndt at tro på dem, og det gør det ikke bedre!
De forstår virkelig ikke mine inderste tanker, og derfor har jeg også opgivet at prøve at forklare dem..
Alt jeg virkede så selvsikker omkring, skolen, uddannelse, livet i det hele taget, er jeg ved at opgive.. Kan virkelig ikke finde rundt mere.
Jeg har forsøgt rundt omkring på forskellige chatsider (hjælpesider) og får det samme svar om igen: Find en du stoler på, og snak med personen!
Hver gang logger jeg af, med følelsen af ikke af have fået noget ud af samtalen. Har også overvejet at prøve skolepsykologen, men så skal kommunen, forældre osv kontaktes, og når de i forvejen tror jeg har det fint, og kun "spiller" ked for at få opmærksomhed, gider jeg ikke bruge min tid der..
Ja, og det samme med indlæg jeg skriver.. Får ikke noget ud af det. Kun følelsen af at jeg er præcis lige som alle andre, og at folk ikke forstår mig?
Nå, men det var vel det? Så må vi så se hvilke svar jeg får denne gang....
Relateret indhold
Manglende selvværd - overgreb?
Jeg er en pige på 22. Jeg begyndte som 10 årig at interessere mig for sex. Jeg kan ikke huske, hvordan det startede, men jeg kan huske, at jeg samme år havde kontakt til 2 fyre på 17 år via Skype. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg kom i kontakt med dem, men jeg har aldrig mødt dem i virkeligheden....
Mai har svaret på dette spørgsmål
voldtægt?
Hej jeg er en pige på 11 år her forleden dag var jeg sammen med min bedste ven alexander han hev pludseligt tissemanden frem og stak den ind i min mund selvom jeg ikke sagde ja men sagde heller ikke nej jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre så han tog mit hovede og bevægede frem og tilbage hans...
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Not alive
Hej,
Jeg har haft det meget svært de sidste par måneder. Jeg føler mig tris, exhausted og unmotivated. Det hele startede i starten af september. Jeg har dog talt med min skoles sundhedsplejske om hvordan jeg har det. Hun viste mig til Cyberhus.dk. Hun sagde at den måde jeg har det på kan...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
hej cristina. jeg vil rigtig gerne hjælpe dig eller snakke om dine problemer, men du skriver ikke så meget omkring hvorfor du er ked af det? er det fordi du ikke ved det inderst inde selv? jeg har det nemlig nogle gange sådan at ligepludselig får jeg lyst til at stikke af, begå selvmord, bare opgive mit liv osv. og når de voksne spørger hvorfor ved jeg det ikke. er det også sådan du har det eller hvad??
hilsen B)
Ja, præcis sådan har jeg det nogen gange. Men andre gange ved jeg godt hvorfor, men er bare for "flov" til at fortælle om det.. Eller dvs. når det f.eks. er om skolen, ved jeg at jeg ikke kan forklare det, og at de alligevel ikke vil kunne forstå, så derfor kan jeg ikke få mig selv til at fortælle om det
men de kan jo ikke vide hvad du går rundt og tænker på. det er bedre at du kommer ud med det end at have det hele inde i dig selv. dvs, det med der er nogle der siger at du skal snakke med en du stoler på om det, - det er faktisk sandt, hvis du ikke har nogle at snakke med så ring til børnetelefonen, nummeret kan du se inde på bornsvilkar.dk eller prøve cyperhus's chat.
husk at dine forældre ikke fik en brugsanvisning da de fik dig, de ved ikke hvad du laver i skolen, hvad du tænker på osv. og det ogs fint nok, hvis det er sådan du vil have det, men hvis du gerne vil snakke med dem om det er du nød til at prøve? du kunne jo f.eks. spørge din mor & i kan snakke med lukket dør på dit værelse, også bare give slip og fortælle hende alt, det hjælper både at komme ud med det + i kan måske sammen snakke/løse problemerne og hvad har du egentlig at miste? ..
Held og lykke med det, kærlig hilsen B)
Sig mig.. Er du mig?! :ii Det er fuldstændig ligesom mig., Bortset fra brevet jeg skriver, kun er i mit hoved. Og jeg forstår du får det samme irriterende svar, igen og igen. Det gør jeg ogs, uanset hvem jeg snakker med, bortset fra bedsteveninden, men hun kan jo ik gøre noget. Og jeg har heller ik fundet svar endnu. Så indtil videre kan jeg ikke hjælpe dig, men da jeg snart skal starte til psykolog, kan det være jeg selv finder svar, og så vil jeg meget gerne skrive ind..
Tanker fra Angel, pigen med samme liv som dig.
Tilføj kommentar