kan ikke komme over det :´(
kan ikke komme over det :´(
héy...
jeg hedder Mille og går på en specialskole
det skete da jeg var 14år og forelsket!... det var lige blivte sommerferie
jeg var til min første fest med nogen fra min skole og ham jeg godt kunne lide skulle med så jeg VILLE bare med.. da jeg så var lidt fuld gik jeg over til ham og så sad vi og snakkede og så kysse vi og jeg bliv så glad og så fordi alle så på os ville vi så gå en tur bare os to... så gik vi lidt og så da vi så liggede på jorden kyssede vi meget og han ville så i seng med mig men jeg sagde at jeg ikke ville fordi han ikke havde noget beskyttelse men så kyssede vi så lidt og så gik vi tilbage men han gik til hans bedste ven som ikke var ved festen for at få beskyttelse og det fik han så... så kl lort om natten gik vi igen og så var vi i seng sammen og det var min første gang ( det skal lige siges at jeg ikke var så fuld så jeg ikke kunne huske noget!) og da jeg ikke var så 100% sikker på at vi beskyttelse hele tiden så tog jeg hjem til min veninde så hun kunne hjælpe mig for havde ikke hans nummer men da jeg så ringede til ham sagde han bare at vi ikke var de seng sammen( men alle til festen vidste at vi var i seng sammen )og han ville ikke sige det til mig om vi havde beskyttelse så jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre... så mig og min veninde ville snakke med en uden min mor og far skulle vide det for synes ikke lige at de skulle vide det ..men ham vi snakkede med sagde at han SKULLE ringe til min mor og snakke om det så jeg kunne få en pille så jeg ikke kunne blive gravid.. men jeg ville jo ikke ha det men han kunne ikke gøre noget men så fik han så min mor's numme så de snakkede.. jeg sad bare og græd.. men så ringe min mor til mig og sagde at hun ville komme med en pille til mig jeg siger aå at jeg ikke ville ha at far skulle komme med ind fordi at jeg hader at se på ham når jeg ved at jeg har gjodt noget DUMT! men han gik så med ind alligevel og jeg kom så til at kigge på ham jeg kunne bare ikke mere så jeg græd til de gik igen... og så tog jeg pillen og fik lidt aften-mad.. så da jeg havde sovet hos min venide tog jeg hjem og gik så for det føste op på mit værelse og sov... jeg gik ned og spiste aften-mad men det var også kun det og jeg sov og spiste (det jeg spiser på 1 dage spiste jeg på 10 dage) og havde spiseforstyrrelse!...men da vi så skulle i skole igen så kunne de voksede ikke forstå at jeg ikke spiste og de sagde at det var fordi jeg ville tabe mig :S som om!! men kunne ikke sige det til nogen så jeg sagde bare jaja jeg vil godt tabe mig og jeg har nu tabt mig 5kg..... og nu er der gået ½år og tænker på det inu og kan godt græde i nu..og ham jeg gik i seng med snakker ikke til mig mere... men forstår ikke at jeg ikke bare kan glemme det ??:O :'( kan i hjæple mig med hvodan jeg glemmer det ?? håber det!!!!
Kommentarer
Jeg føler med dig. Det er rigtig hårdt, det du går i gennem lige nu, og du fortjener alt den opmuntring, du kan få!
Jeg synes, du skal snakke med en voksen om det der skete. Og hvordan du har det nu. Ikke din mor og far, for fornemmer lidt at du ikke har så let ved at snakke med dem. Men en som du kan komme til at stole på. Måske sundhedsplejersken på din skole? Eller din læge? Måske skal du sige til dine forældre, at du tror, du ville have godt af at snakke med en psykolog. Du kan jo evt bare skrive det til dem i en sms, hvis du synes det er svært at sige til dem direkte.
Men snak med en som er lidt ældre og har noget erfaring. Det kar hjælpe helt vildt at lade en andens skuldre hjælpe med at bære byrden. Og de vil helt sikkert kunne hjælpe dig med, hvad du kan gøre for at komme videre.
Det vigtigste er bare at du gør dit bedste for at åbne dig op og fortælle sandheden om, hvorfor du er ked af det, og hvorfor du taber dig!
Jeg er sikker på at du nok skal få det bedre. Og få en rigtig første gang med en du holder af, som respektere dig lige så meget som du fortjener!
Og så synes jeg at det er rigtig flot at du skriver her og forklarer hvordan du har det. Det tager mod, og det er første skridt på vejen til at komme videre og glemme ham - for han fortjener i hvert fald ikke dine tanker!
Stort opmuntrende knus fra Zebra
Tilføj kommentar