Jeg vil ikke mere! Jeg er besat af døden...

forumspørgsmål

Jeg vil ikke mere! Jeg er besat af døden...

Kategori NY:

Inderst inde

Jeg har det som om jeg er den eneste i verden- og jeg ved godt at jeg ikke er det.

Men mit liv er noget lort! Den 6. februar tog jeg 34 pamoler, og senere blev jeg indlagt på Rigshospitalet. Jeg har skåret i mit selv, kastet op efter hvert måltid, grædt mig selv i søvn... Og efter at jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling, stak jeg af, og kom på den lukkede afdeling. Nu er jeg tilbage på den åbne afdeling, men jeg er stadig ulykkelig!

Jeg tænker på døden hvert sekund, når jeg drømmer, drømmer jeg om min død, og jeg vil ikke mere!

Jeg vil bare gerne give op! Mit liv er ikke værd at leve! Ingen forstår mig, og hver gang nogen siger at de forstår mig eller at jeg får det bedre, bliver jeg vred og ked af det!

Hver dag udtænker jeg planer for, hvordan jeg kan begå selvmord på- for tiden er jeg fokuseret på at hænge mig selv eller drukne mig selv. Men efter at jeg kom tilbage fra den lukkede, har jeg været under skarp overvågning døgnet rundt. De vagter der holder øje med mig, skal med på toilettet og når jeg skal i bad! :-(

Jeg prøver at få det til at ligne, at jeg får det bedre, så jeg kan få lidt privatliv og senere stikke af.

Men på den anden side skræmmer det mig også, at jeg tænker sådanne tanker. Det er ikke sådanne tanker, en pige på 13 år skal tænke!

Har flere gange skrevet afskedsbreve, men ingen kan forstå min smerte. Smerten borer sig dybt ind i mit hjerte, og jeg har det som om at jeg bliver tortureret.

Jeg hører også stemmer... To stemmer der nedgør mig og lokker mig til selvmord og selvskade. Det er for det meste dem, der styrer mig.

Kan nogen sætte sig i min situation? Hvis ja, så sig hvad I ville tænke og gøre!

Kommentarer

Kommentar fra Anonym · 12 år 7 måneder siden

Hej Michelle.

Jeg kan sagtens forstå dine fustrationer. Jeg har selv taget en overdosis, været til udpumpning og drukket kul. Jeg har også været indlagt ikke på den lukkede, men det åbne. Du må huske på, at de ikke er der, for at være onde ved dig... Tværtimod. De vil dig kun det bedste, i håb om, at du kan få det bedre... Ingen er tjent med at have det, som du har der lige nu.. Men du skal vide, at du ikke er alene! Der er mange unge, som har det som dig.

Har du snakket med personalet om dine følelser?

Personalet kan hjælpe dig med, at aflede dine tanker. Jeg havde selv mange selvmordstanker, konstant, og faktisk lige som dig, med de to stemmer, der siger man skal.. Men personalet hjalp mig, og jeg kom på det rette spor igen.. Men det gjorde jeg KUN fordi jeg var åben, og fortalte personalet, hvis jeg havde det skidt, så vi enten kunne snakke om det, eller de kunne aflede mine tanker...

I mit tilfælde handlede det meget om, at få kontrol over de tanker. Og det fik jeg kun fordi jeg fik den hjælp, som jeg havde behov for. Fordi jeg var åben over for dem...

De vagter som du siger, overvåger dig, når du er i bad osv.. De er der jo også kun for din skyld, det må du huske på. Jeg ved godt, at det kan føles som om du er deltager i "Big Brother" men husk på: Du kan først få hjælp, når du selv er villig til at blive hjulpet.

Håber at du kan bruge dette, ellers må du hellere end gerne skrive en mail til mig, hvis du har brug for en at skrive med, som kan hjælpe dig!

Min mail er: (slettet af moderator)