Kære
Jeg står i et dilemma, som jeg ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til. Jeg går på efterskole i 9 klasse og det har været et godt men hårdt år indtil videre. Jeg haft en rigtig svær periode før efterskole og det var derfor jeg valgt at tage væk fra mit hjem. Jeg har manglet en person jeg altid vil kunne gå til, da jeg altid selv bare har gået med min tanker for mig selv. Her på efterskolen har jeg mødt en fyr, som jeg på rigtig kort tid er blevet sindsyg glad for. Han er konstant i mine tanker og de eneste jeg vil er at være sammen med ham, så meget som muligt. Vores forhold er lidt en rutsjebane, jeg føler er den eneste der tager intiativ og det kun er mig der vil. Han er rigtig glad for fodbold og jeg ved at den til hver en tid, vil komme før mig. I starten af året havde han en kæreste derhjemme, men de slog op og lige efter begyndte vi at få noget. Jeg ved godt det hele måske er gået meget stærkt for ham, men siger jo ikke noget om hvordan han har det. Igår tog jeg en snak med om hvordan jeg har det med ham og om der er mulighed for at vores forhold udvikler sig til noget seriøst. Han sagde at ikke vidste om han havde lyst til at have en kæreste og at han ikke troede han har ligeså stærke følelser for mig, som jeg har for ham. I alt frustration forsøgt jeg at rede forholdet, fordi de var tæt på at stoppe. Jeg forslog vi skulle give den en chance til, fordi jeg føler overhovedet ikke han ved noget om min fortid, eller om alt det jeg har været igennem. Det er noget der er rigtigt vigtigt for mig at han ved hvordan jeg har det! Jeg føler bare det er svært nede på efterskole og ligesom bliver nød til at være alene sammen. Men han skal altid spille kamp eller noget andet, så det bliver aldrig til noget. Han knuste mit hjerte fuldstændig, jeg har aldrig følt sådan om nogle andre før og jeg var overbevist om at han havde lidt på sammen måde. Igår grad jeg mig selv i søvn og nu er jeg taget hjem fra efterskolen for at komme mig over alt det her. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, fordi hvis vi bare er venner, vil jeg bliver jaloux hver gang jeg ser ham med en anden pige og jeg vil ikke kunne se på ham uden at savne det var havde før i tiden. Jeg er helt rastløs og aner ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Har du nogle forslag til noget jeg kan gøre, hvad er mine valgmuligheder?
Tak på forhånd.
Venlig hilsen:)