Det her er nok en lidt anderledes "når det gør ondt inderst inde" debat. Jeg startede på cyberhus igår. Men jeg er allerede blevet utroligt inspireret af nogle af de historier i har. Det får mig til at tænke: omg, da jeg synes jeg havde det skidt, det er jo barnemad i forhold til hvad i har været igennem. Det er det der er formålet med denne debat. Det er det der gør ondt inderst inde. Det er at høre hvad for nogle frygtelige ting, nogle af jer har været igennem. Jeg hører specielt meget om mobning, misbrug, vold, anoreksi, cutte, selvmord, osv. Og det gør mig virkelig ked af det. Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne hjælpe mere end bare at skrive en kommentar. Jeg synes at alle skal skænke dem en tanke. Og når man står og føler sig ensom på en regnvejrs dag skal man tænke på hvad andre har været igennem. Tænk hvis det en dag blev dig selv. Det her er skrevet til ærer for de ofrer. Jeg håber at andre også har fået sat tankerne igang ligesom mig. :) jeg håber de har givet sig tid til at støtte dem. Vi har ret til den samme tryghed. Det er det orden når det gør ondt inderst inde betyder. Til sidst vil jeg bare ønske alle jer lykke og glæde i livet. Jeg håber i en dag alle har et godt liv. ;)