Flytte hjemmefra
brevkassespørgsmål
Flytte hjemmefra
Jeg bor i øjeblikket hos min kæreste på 18 år og hans familie hvilket jeg har gjort i over 1 år.
Min kæreste og jeg havde for er par uger siden besluttet os for at vi vil flytte engang til sommer.
Jeg meldte mig ind i en boligforening og har bogstavelig talt kigget på alle sider på nettet for at finde et sted at bo. Men lige meget hvad, kunne jeg ikke finde noget som passede min kæreste. For et par dage siden fandt jeg så endelig en lejlighed som passede alle hans "krav", men da hans far så hørte om vores planer om snart at flytte, sagde han at vi ikke må vælge et sted i boligforeningen og at vi skulle blive boende hos dem indtil vi begge er færdige med vores uddannelser, der går over 4 år for min kæreste er færdigudlært. (min kæreste hjælper hans far rigtig meget med ting i hjemmet, så hans far er meget afhængig af ham, derfor vil han ikke have at vi flytter endndu) Min kæreste er meget styret af sin fars meninger, så han var pludselig ikke interreseret i den lejlighed vi havde kigget på, oveni ville han heller ikke flytte til sommer alligevel. Penge er intet problem så længe vi flytter sammen. Og min kæreste har før sagt at han er klar til at flytte til sommer.
Jeg har i flere år drømt om at flytte hjemmefra, og jeg kan bare mærke nu at jeg ikke kan holde ud at bo "hjemme" mere, jeg har svært ved at føle mig hjemme hos hans store familie, da jeg er vant til kun at bo med min mor. Jeg tør heller ikke gøre ting som man gør når man er hjemme, som f.eks. at tage noget at spise før aftensmad osv. Og så er der bare mange andre "regler" som jeg ikke er vant til. Jeg føler hele tiden at jeg er på besøg og det er ikke særlig rart ikke at kunne gøre de ting man har lyst til.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, da min kæreste ikke er til at rokke når hans far har en mening. Jeg vil umuligt kunne bo her endnu et år og da slet ikke 4.
Jeg elsker min kæreste meget højt og jeg boede før i tiden meget langt væk fra ham så jeg har derfor ikke lyst til at flytte uden ham. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.
Svar:
Kære dig
Det lyder til at du er i en lidt vanskelig situation lige nu, og jeg er glad for at du har skrevet ind til os. Jeg håber jeg kan give dig et svar du kan bruge.
Du skriver at din kæreste og dig havde planlagt at flytte hjemmefra til sommer, men at hans far ikke ønsker at han skal flytte, fordi han hjælper derhjemme. Det lyder til at din kæreste er meget glad for sin far og gerne vil lytte til det han siger, men samtidig må det være frustrerende for dig at jeres fælles drøm bliver sat til side. Jeg tænker at du måske kan prøve at snakke med din kæreste om at I finder et sted som er relativt tæt på hans forældre, sådan at han stadig kan se dem meget - og hjælpe hvis det er nødvendigt. Hvis hans far mener at I kan studere selvom I bor hos dem, så tænker jeg at det må betyde at de bor tæt på jeres uddannelsessted, eller i hvert fald i en afstand som er overkommelig. Derfor kunne det være en løsning. Det er i hvert fald ikke rimeligt at du skal føle dig tvunget til at blive boende et sted, hvor du ikke ønsker at være, og hvor du føler at du kun er "på besøg".
Alternativt kan du overveje at flytte for dig selv. Måske til et kollegie eller lignende. Så kan det jo være at din kæreste skifter mening, når I pludselig ikke bor sammen mere. Jeg ved at det kan være en hård beslutning nu når du skriver at I tidligere boede rigtig langt fra hinanden, men det er måske den beslutning der skal tages, for at I begge to er glade? Under alle omstændigheder, vil jeg anbefale dig at tage en snak med din kæreste og finde ud af hvor han står. Og så melde klart ud med hvor du står, sådan at han ikke er i tvivl om hvad du har brug for. Der er jo ikke noget der siger at I ikke kan fortsætte med at være kærester, selvom I ikke bor sammen lige nu. Hvis din kæreste i virkeligheden rent faktisk er klar til at flytte hjemmefra, så ender han nok med at være hos dig det meste af tiden alligevel, og så kan I jo tage snakken igen.
Jeg ved godt at det kan virke skræmmende at skulle bo for sig selv, men i sidste ende, så lyder det til at det ville være et bedre valg end hvis du fortsat skal bo et sted, hvor du ikke føler dig hjemme. Igen kan du jo prøve at finde et sted som er tæt på hvor din kærestes forældre bor, sådan at I kan se hinanden nemt. Hvis din kæreste er lige så glad for dig, som du lyder til at være for ham, så kan han da heller ikke undvære dig særlig længe af gangen og kommer sikkert, som sagt, til at være hos dig det meste af tiden.
Jeg tænker at du i hvert fald skal holde fast i dine følelser, og gøre dét som gør dig glad. Ikke det som gør din kæreste eller din kærestes far glad.
Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at du altid er velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål.
Kærlig hilsen
Signe
Relateret indhold
Er jeg helt forket
Jeg vild med en dreng fra skolen han føler sig som en pige jeg ved ikke hvad der tiltrækker ham/hende Vil gerne mere og ser jeg ham/hende får jeg lyst. Til at hive ham/hendød til mig og kysse er jeg helt forkert Noget helt andet jeg prøvet med en dildo i røven og bliv godt liderlig og fabtser om...
Sisse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Dybt forelsket, men er det gengældt`?
Hej Cyberhus For lidt over et år siden begyndte jeg at skrive med en pige, og vi fik hurtigt store følelser for hinanden, og vi havde været sammen en 10 gange på et måned ca. og vi kyssede og udforskede hinanden som man jo ofte gør( Skal siges vi ikke var kærester ). Men så blev vi lidt sure på...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
De forstår ikke det er svært at spise!
Hej med jer (: ' Jeg er en pige på 17 år, udefra set ganske normal pige med mange venner og gode karaktere.. Men! Jeg kan ikke spise foran andre mennesker og det har jeg haft svært ved i mange år nu. Jeg har gået på efterskole i 2 år og det var et mareridt at møde til måltiderne, og jeg fandt på...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
