Flytte hjemmefra
brevkassespørgsmål
Flytte hjemmefra
Jeg bor i øjeblikket hos min kæreste på 18 år og hans familie hvilket jeg har gjort i over 1 år.
Min kæreste og jeg havde for er par uger siden besluttet os for at vi vil flytte engang til sommer.
Jeg meldte mig ind i en boligforening og har bogstavelig talt kigget på alle sider på nettet for at finde et sted at bo. Men lige meget hvad, kunne jeg ikke finde noget som passede min kæreste. For et par dage siden fandt jeg så endelig en lejlighed som passede alle hans "krav", men da hans far så hørte om vores planer om snart at flytte, sagde han at vi ikke må vælge et sted i boligforeningen og at vi skulle blive boende hos dem indtil vi begge er færdige med vores uddannelser, der går over 4 år for min kæreste er færdigudlært. (min kæreste hjælper hans far rigtig meget med ting i hjemmet, så hans far er meget afhængig af ham, derfor vil han ikke have at vi flytter endndu) Min kæreste er meget styret af sin fars meninger, så han var pludselig ikke interreseret i den lejlighed vi havde kigget på, oveni ville han heller ikke flytte til sommer alligevel. Penge er intet problem så længe vi flytter sammen. Og min kæreste har før sagt at han er klar til at flytte til sommer.
Jeg har i flere år drømt om at flytte hjemmefra, og jeg kan bare mærke nu at jeg ikke kan holde ud at bo "hjemme" mere, jeg har svært ved at føle mig hjemme hos hans store familie, da jeg er vant til kun at bo med min mor. Jeg tør heller ikke gøre ting som man gør når man er hjemme, som f.eks. at tage noget at spise før aftensmad osv. Og så er der bare mange andre "regler" som jeg ikke er vant til. Jeg føler hele tiden at jeg er på besøg og det er ikke særlig rart ikke at kunne gøre de ting man har lyst til.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, da min kæreste ikke er til at rokke når hans far har en mening. Jeg vil umuligt kunne bo her endnu et år og da slet ikke 4.
Jeg elsker min kæreste meget højt og jeg boede før i tiden meget langt væk fra ham så jeg har derfor ikke lyst til at flytte uden ham. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.
Svar:
Kære dig
Det lyder til at du er i en lidt vanskelig situation lige nu, og jeg er glad for at du har skrevet ind til os. Jeg håber jeg kan give dig et svar du kan bruge.
Du skriver at din kæreste og dig havde planlagt at flytte hjemmefra til sommer, men at hans far ikke ønsker at han skal flytte, fordi han hjælper derhjemme. Det lyder til at din kæreste er meget glad for sin far og gerne vil lytte til det han siger, men samtidig må det være frustrerende for dig at jeres fælles drøm bliver sat til side. Jeg tænker at du måske kan prøve at snakke med din kæreste om at I finder et sted som er relativt tæt på hans forældre, sådan at han stadig kan se dem meget - og hjælpe hvis det er nødvendigt. Hvis hans far mener at I kan studere selvom I bor hos dem, så tænker jeg at det må betyde at de bor tæt på jeres uddannelsessted, eller i hvert fald i en afstand som er overkommelig. Derfor kunne det være en løsning. Det er i hvert fald ikke rimeligt at du skal føle dig tvunget til at blive boende et sted, hvor du ikke ønsker at være, og hvor du føler at du kun er "på besøg".
Alternativt kan du overveje at flytte for dig selv. Måske til et kollegie eller lignende. Så kan det jo være at din kæreste skifter mening, når I pludselig ikke bor sammen mere. Jeg ved at det kan være en hård beslutning nu når du skriver at I tidligere boede rigtig langt fra hinanden, men det er måske den beslutning der skal tages, for at I begge to er glade? Under alle omstændigheder, vil jeg anbefale dig at tage en snak med din kæreste og finde ud af hvor han står. Og så melde klart ud med hvor du står, sådan at han ikke er i tvivl om hvad du har brug for. Der er jo ikke noget der siger at I ikke kan fortsætte med at være kærester, selvom I ikke bor sammen lige nu. Hvis din kæreste i virkeligheden rent faktisk er klar til at flytte hjemmefra, så ender han nok med at være hos dig det meste af tiden alligevel, og så kan I jo tage snakken igen.
Jeg ved godt at det kan virke skræmmende at skulle bo for sig selv, men i sidste ende, så lyder det til at det ville være et bedre valg end hvis du fortsat skal bo et sted, hvor du ikke føler dig hjemme. Igen kan du jo prøve at finde et sted som er tæt på hvor din kærestes forældre bor, sådan at I kan se hinanden nemt. Hvis din kæreste er lige så glad for dig, som du lyder til at være for ham, så kan han da heller ikke undvære dig særlig længe af gangen og kommer sikkert, som sagt, til at være hos dig det meste af tiden.
Jeg tænker at du i hvert fald skal holde fast i dine følelser, og gøre dét som gør dig glad. Ikke det som gør din kæreste eller din kærestes far glad.
Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at du altid er velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål.
Kærlig hilsen
Signe
Relateret indhold
Min far er psykisk syg
Hej. Jeg skriver, fordi jeg for tre uger siden blev ringet op af min far. Han sagde jeg skulle skynde mig at komme op for han havde fået en galoperende kræftsygdom. Jeg kom op til ham, og han lå i sin seng og var meget dårlig. Jeg græd og så verden vælte for mig. Det viste sig så, at det var en...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Kærlighed? Hvad er dette.
Hejsa Cyberhus. I har hjulpet mig igennem mange år, og det er jeg super taknemmelig for. Det er næsten ligesom at have en bedste ven man kan spørge alt om.
Jeg har nu gået og tænkt på noget som der måske ikke er et svar til, men nu prøver jeg bare alligevel, og det kan godt være at...
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Cutteri, emo,skoleskift og mor-datter forhold
Jeg er 13 år og har været uvenner med min mor så lang tid som jeg kan huske. Det hele startede nok da min lillebror blev født. Jeg havde været enebarn i over 8 år. Derfor var det en stor omvæltning at skulle dele opmærksomheden med en anden. Årene gik og mig og min mor havde det fint. I 4.klasse...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
