Jeg tænker på julen som en fest der fejrer Jesu fødsel. Jeg tror ikke på Gud, men jeg holder meget af biblen og de fortællinger og budskaber den indeholder. Jesus er i biblen frelser og forsoner, han taler om næstekærlighed og giver håb og trøst. Når jeg fejrer jul fejrer jeg Jesu fødsel, fordi jeg synes at fortællingerne om hans liv på jorden er smukke og jeg holder meget af de budskaber der er i dem. Jeg synes, at næstekærlighed er noget af det smukkeste og jeg glæder mig over rigtig mange af de juletraditioner der hylder næstekærligheden.

Julen er placeret få dage efter solhverv, som er den 21. december. Det valgte man, så vidt jeg ved, da man indførte kristendommen, fordi der i forvejen var en fest der (solhvervsfest) og dermed var det lettere at 'overtale' hedningene til at fejre jul. Der er stadig mange af de gamle traditioner fra solhvervsfesten der bliver holdt fast i. Jeg synes, at det er smukt at fejringen af den kristne frelser og forsoner bliver holdt sammen med fejringen at at dagene nu bliver lysere og længere.

Jeg kan godt lide traditionen med at man giver hinanden gaver. Det er vel også en måde at vise næstekærlighed på. Men jeg synes at det har taget overhånd. Det er blevet til en forbrugsfest. Gaverne er blevet store og dyre. Der er en frygtelig grådighed. Det strider direkte imod julens egentlige budskab!

I år har jeg kun ønsket mig geder og høns til fattige mennesker i ulandene. Jeg mangler jo ikke noget.

Glædelig jul!