Julens budskab!

forumspørgsmål

Julens budskab!

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 1 uge siden

Nu er julen for alvor over os. Vi har fået den første omgang sne og det ser for en gangs skyld ud til, at vi i mange år skal have en hvid juleaften :-). Juleaften nærmer sig med hastige skridt og de fleste af os fræser rundt og deltager flittigt i det traditionelle gaveræs.

Men når vi kommer til d. 24/12, så er det en aften i familiens skød og hvor vi alle spiser os en mavepine til i julemad og julekonfekt.

Vi skal selvfølgelig heller ikke glemme gaverne, selvom jeg personligt ikke mener det er det vigtigste ved julen.

Gaverne giver vi fordi vi fejre Jesus Kresti fødsel, men det centrale budskab julen kommer med, er for mig at se kærligheden til sin næste. Julen kommer indefra og ikke i form af gaver!

 

Men det er bare min mening, så hvad er din?

Kommentarer

Jeg tænker på julen som en fest der fejrer Jesu fødsel. Jeg tror ikke på Gud, men jeg holder meget af biblen og de fortællinger og budskaber den indeholder. Jesus er i biblen frelser og forsoner, han taler om næstekærlighed og giver håb og trøst. Når jeg fejrer jul fejrer jeg Jesu fødsel, fordi jeg synes at fortællingerne om hans liv på jorden er smukke og jeg holder meget af de budskaber der er i dem. Jeg synes, at næstekærlighed er noget af det smukkeste og jeg glæder mig over rigtig mange af de juletraditioner der hylder næstekærligheden.

Julen er placeret få dage efter solhverv, som er den 21. december. Det valgte man, så vidt jeg ved, da man indførte kristendommen, fordi der i forvejen var en fest der (solhvervsfest) og dermed var det lettere at 'overtale' hedningene til at fejre jul. Der er stadig mange af de gamle traditioner fra solhvervsfesten der bliver holdt fast i. Jeg synes, at det er smukt at fejringen af den kristne frelser og forsoner bliver holdt sammen med fejringen at at dagene nu bliver lysere og længere.

Jeg kan godt lide traditionen med at man giver hinanden gaver. Det er vel også en måde at vise næstekærlighed på. Men jeg synes at det har taget overhånd. Det er blevet til en forbrugsfest. Gaverne er blevet store og dyre. Der er en frygtelig grådighed. Det strider direkte imod julens egentlige budskab!

I år har jeg kun ønsket mig geder og høns til fattige mennesker i ulandene. Jeg mangler jo ikke noget.

Glædelig jul!

457

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program