Jeg håber på, at jeg kan få svar på mit spørgsmål hurtigst muligt...

jeg har nu i 1 års tid nu, fået det utroligt dårligt psykisk. Jeg tog kontakt til min læge for omkring de 6 måneder siden, og fortalte hvordan jeg i virkelig havde det (det tog mig langtid, at skulle fortælle det til min læge)

Jeg har gode perioder også har jeg de ekstremt dårlige. (Det svinger meget) i de gode perioder, har jeg SÅ meget energi, at jeg Kan være helt oppe at køre. De dårlige perioder, vil jeg ikke noget som helst, jeg vil bare være alene, og bare være så ødelagt indeni. (jeg har i langtid haft selvmordstanker)

Min læge starter med, at tage mig seriøst. han sender mig videre til psykiatrisk sygehus, de vurdere at jeg skal til en psykiater. der går ikke mere end en uge, så har jeg en tid hos psykiateren. 5 min. Før jeg skal ud af døren, bliver tiden aflyst..

jeg ringer hver eneste dag i 3 uger for, at få en ny tid. men hun tager ikke telefonen, eller vender tilbage..

jeg kontakter psykiatrisk hospital, det kunne de ikke gøre noget ved. Nu hvor jeg havde fået et tilbud, så kunne de intet gøre længere.. 

jeg kontakter så min egen læge, hun kan desværre heller intet stille op. 
nu står jeg og kan intet hjælp få..

psykiateren vender ikke tilbage, eller noget som helst. Hospitalet vil ikke hjælpe og ej min læge.

jeg står og har det virkelig dårligt. som tiden går, så bliver mine tanker og bekymringer værre og værre.

er det bare sådan det er? Kan det være rigtigt?

er der måske bare en mening med, at jeg bare ikke høre til i denne verden længere, der ikke er plads til mig?

jeg snakkede med min veninde om det. Hun sagde, at jeg nok burde tage på psykiatrisk akutmodtagelse, så ville de måske hjælpe. 

jeg har tænkt på det nogle gange, men er bare bange for, at de heller ikke vil hjælpe mig. Eller jeg måske ikke er "syg nok"

beklager den lange tekst, men det var den bedste måde, at jeg kunne forklare situationen på.

mvh. den bekrymrede pige.