Vorter
Vorter
Hjælp mig Jeg har fået vorter på min hånd. En stor ved den ene kno og 4 på fingrene. Jeg føler mig klam og jeg forstår ikke hvorfor de kommer for jeg er ikke uhygiainisk. Det går ud over mit selvværd og jeg prøver hele tiden at gemme hånden. Har fået smurt noget på men de er ikke gået væk. Min mor siger at det tager tid men kan man ikke gøre noget andet? Og hvorfor får man dem. Jeg kender ikke andre der har vorter.
Kære pige 13 år,
Mange tak for dit spørgsmål til brevkassen! Jeg kan starte ud med at fortælle dig at du bestemt ikke er alene om at få vorter, det er der masser børn, unge og voksne der får. Vorter skyldes typisk en virus, som ikke gør en syg men som giver vorterne, som for eksempel fodvorter, de er i familie med håndvorter. Det vil dermed også sige, at det har intet at gøre med din hygiejne, og du er bestemt ikke klam! Du er blevet blevet smittet af nogle andre på et tidspunkt.
Vorter tager rigtigt nok lang tid at behandle, man pensler dem med noget medicin der slår overfladen ud og den "døde" hud plejer man så at skrabe/skære væk og derefter behandler man igen. Sådan forsætter man og det er derfor vigtig at man holder fast i behandlingen til vorten er væk. Der er ikke noget farligt i vorterne og de vil også typisk gå væk af sig selv med tiden.
Du kan opsøge din læge og få dem til lige at kigge på vorterne, nogle læger tilbyder stadig at fryse vorterne væk. Men langt ofte er det den behandling, som det lyder som om du allerede er i gang med, der er den korrekte.
Hav tålmodighed og rigtig god bedring,
mvh læge Julie B