Vil gerne have en BH

brevkassespørgsmål

Vil gerne have en BH

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

Hej

Jeg er en pige på 13 som gerne vil gå med bh. En del af pigerne fra min årgang går med bh. Synes det er svært at få sådan en snak igang med min mor, og er bange for at få et nej. Forleden dag sagde jeg til min mor at mine små toppe fra h&m var blevet for små. Så sagde hun at vi nok skulle til at finde nogle andre til mig som er lidt bedre. Nu har hun købt nogle almindelige fila toppe til mig. Jeg skal ud at shoppe med en veninde inden for den næste uge, og overvejer så at skrive til hende når vi er afsted, om jeg må købe en bh. Ville det være en forkert måde at gøre det på? Er bange for at min mor vil sige at jeg ikke har store nok bryster til det endnu eller lignende. Min veninde og jeg vil begge gerne have en bh. Håber på svar, og nogle gode råd til hvordan jeg kan få min første bh ;))

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have din første bh. Ddet er jo en helt naturlig del af den udvikling du er igang med netop nu. 

Jeg synes din idé om at skrive og spørge din mor, om du må købe en bh, når du er ude og shoppe, lyder meget god. Det er selvfølgleig svært at sige, om det lige er den måder der vil virke bedst på din mor? Der tænker jeg at du kender din mor bedst. 
Det med at hun har købt nogle andre toppe, kan selvfølgelig være fordi hun synes det er for tidligt for dig at gå med bh? Men det kan også være at hun tænkte, at du måske ville synes at det var for tidligt, og at det var derfor hun købte toppe igen? 

Jeg tænker det bedste du kan gøre, er at sige tingene som de er. At du gerne vil have din første bh, og forklare hvorfor du gerne vil det. Måske er det slet ikke noget problem. Hvis din mor synes det er for tidligt, må I tage en snak om hvorfor hun synes det, og måske kan i finde frem til en løsning der fungerer for jer begge to. 

Jeg kan ikke give dig et konkret råd til hvad du skal sige. Jeg kan kun råde dig til at sige hvad du tænker så åbent og ærligt som muligt. For det er nu engang bare det bedste udgangspunkt for en god snak med din mor. 

Held og lykke med det
Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program