Kære dig,

Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret og ikke rigtig ved, hvad du skal gøre i de situationer, du fortæller om med din ven. Derfor er det super godt, at du skriver herind, og jeg vil forsøge at give dig nogle råd, du forhåbentlig kan bruge.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan ens autisme kommer til udtryk, og hvordan det påvirker én. Når man har autisme, kan det være rigtig svært at sætte sig ind i, hvad andre tænker og føler, og det kan være svært at forstå og vide, hvordan andre forventer, at man agerer i bestemte situationer. Ens opfattelse af omgivelserne kan være meget anderledes end den er for andre. Det lyder på det, du beskriver, som om det også er lidt svært for din ven at opføre sig sådan, som andre uden autisme ville forvente i nogle situationer, og det kan selvfølgelig skabe nogle problemer - også for dig som ven. Jeg tænker, at det er super sejt, at du er en god ven og gerne vil gøre det bedste for din ven og også søger råd til at hjælpe ham, når de situationer opstår. For mange med autisme vil det være svært at forstå de sociale spilleregler andre bare helt naturligt følger, og det kan også være en udfordring at kommunikere det, man tænker, føler og gerne vil.

Det, du fortæller om, at din ven er meget nedladende overfor dig og heller ikke altid fortæller sandheden, er ikke noget, man typisk forbinder med autisme. Det må ikke være særlig rart for dig at blive behandlet sådan og skal høre på det fra ven, og når du så siger noget til det, lukker din ven ned. Jeg tænker, at du gør det helt rigtige ved, at du siger til ham, at det ikke er rigtigt. Det kan være, at din ven egentlig er lidt misundelig over alt det, du kan, men at det er vanskeligt for ham at få det sagt på en ordentlig måde. Har du prøvet at fortælle ham, hvad det gør ved dig, når han gør sådan? Du kan prøve at fortælle ham om det, der frustrerer dig og gør dig ked af det. Det er vigtigt at prøve at forklare det tydeligt, så han ikke misforstår dig eller tror, at du ikke mener det alvorligt. F.eks. kan du sige til ham, at du bliver ked af det, når han siger sådan og sådan, og at du ikke synes, det er sådan, man er en god ven. Når han ikke siger sandheden om sin virksomhed, kan du prøve at sige til ham, at det ikke er okay at lyve, og at andre ikke vil tage ham alvorligt, når han ikke fortæller sandheden. Du kan også prøve at spørge ham om, hvad der gør, at han siger de her ting, men det er ikke sikkert, at han selv er klar over det, hvis det ikke er noget, han har fået at vide før. Det kan være svært at ændre på nogen, uanset om de har autisme eller andre udfordringer, men det, du kan gøre, er at prøve at forklare ham, hvad det gør ved dig, hvad du gerne vil have, og hvordan du ser situationen.

Du spørger, om du eventuelt kan tale med hans forældre, og det tænker jeg faktisk er en rigtig god idé. Jeg ser det ikke som at gå bag hans ryg, når du prøver at hjælpe ham og jeres venskab. Det kan være, at de har stået i lignende situationer og ved, hvad du kan gøre for at hjælpe din ven. Det kan godt være, at han bliver sur over det, hvis han finder ud af, at I har snakket sammen, men igen må du forsøge at forklare, hvorfor du har gjort det, og at du ønsker at hjælpe ham, fordi du holder af ham som ven. Du kan også prøve at læse lidt om autisme, hvis du ikke allerede har gjort det, så du bedre kan forstå, hvad det er der sker, når I står i de her situationer, hvor han opfører sig anderledes eller upassende. Husk blot at alle er forskellige (autisme eller ej), og hvad der virker for nogen, virker ikke nødvendigvis for andre.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du finder en måde at hjælpe din ven på, så I kan blive ved med at have en godt venskab, som I begge er glade for.

De bedste hilsner

Jeanette